Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 14. maj 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Sundhedspolitisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2007-12100-291 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 3
|
"Med henvisning til vedlagte artikel i Ekstra Bladet den 9. april 2007 â€Oprør: Hospitalet er bakteriefælde†bedes ministeren besvare følgende spørgsmÃ¥l:
a) Er det korrekt, at det kan forekomme, at særlige smittestuer med patienter med alvorlige smitsomme sygdomme, som kræver professionel og særlig opmærksomhed, rengøres af medarbejdere, der enten aldrig før har haft kendskab til rengøring af smittestuer, eller rengøres af medarbejdere som ikke er uddannede heri? Det ønskes i den forbindelse oplyst, hvilke regler Sundhedsstyrelsen har fastsat for særlig uddannelse af rengøringspersonale.
b) Er det korrekt, at en medarbejder kan blive bedt om at rengøre en smittestue, og efterfølgende blive udsat for krav om, at medarbejderen skal arbejde i køkkenet, uden at der samtidig stilles særlige krav til hvad medarbejderen skal gøre til beskyttelse mod overførsel af smitte?
c) Er det korrekt, at en medarbejder kan blive sat til at rengøre operationsstuer uden den fornødne kompetence og uddannelse til dette. Sundhedsstyrelsens regler herom bedes sendt til udvalget."
Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at de forhold, der er beskrevet i artiklen i Ekstra Bladet den 9. april 2007, selvfølgelig er fuldstændig uacceptable.
Det er regionerne, der har ansvaret for driften af landets sygehuse, og dermed også ansvaret for rengøringen og hygiejnen på de enkelte hospitaler. Ledelsen på sygehusene skal sikre, at der foretages forsvarlig rengøring med henblik på at minimere risiko for overførsel af smitte til patienter. Det indebærer selvfølgelig også, at rengøringspersonalet skal have modtaget den fornødne instruktion og information, og at der træffes alle nødvendige foranstaltninger til at minimere spredning af smitte.
Ledelsen er endvidere ansvarlig for, at medarbejdere kan udføre arbejdet på en sådan måde, at Arbejdstilsynets regler overholdes, således at det pågældende personale ikke ved deres arbejde unødigt udsættes for smitte.
Som det også fremgår af artiklen finder ledelsen på Amager Hospital også de beskrevne forhold uacceptable, og jeg går ud fra at man på hospitalet har truffet de fornødne foranstaltninger med henblik på at rette op på forholdene.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Sundhedsstyrelsen om oplysninger.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at Sundhedsstyrelsen ikke generelt har fastsat regler for uddannelse af rengøringspersonale eller standarder for hygiejne.
Sundhedsstyrelsen har i 2006 udsendt en vejledning om forebyggelse af MRSA (methicillinresistente stafylokokker). I denne er beskrevet hygiejniske forholdsregler, bl.a. på sygehuse, ved forekomst af MRSA. Tidligere har styrelsen udsendt vejledning om human immundefekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte, som beskriver generelle procedurerelaterede forholdsregler i forbindelse med forebyggelse af smittespredning. Vejledningen kan findes på følgende adresse: http://www.sst.dk/Nyheder/Seneste_nyheder/MRSA.aspx?lang=da
Herudover har Dansk Standard udarbejdet standarder om infektionshygiejne i sundhedssektoren (http://www.ds.dk/), og som led i Den danske Kvalitetsmodel har IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) netop udsendt standarder om bl.a. â€Styring af infektionshygiejne†og â€Procedurer og arbejdsgange†i høring. Standarderne skal danne baggrund for akkrediteringen i 2008 af alle danske sygehuse. Udkast til standarder fra IKAS kan ses pÃ¥ http://www.kvalitetsinstitut.dk/sw2129.asp.
Regler for arbejde i køkkenet på sygehuset reguleres af Fødevarestyrelsen.
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.