Besvarelse af spørgsmål nr. 429 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 2. april 2007

 

Spørgsmål 429:

"Vil ministeren med henvisning til sin tilkendegivelse herom på samrådet den 28. marts 2007 om samrådspørgsmål AM (interne ventetider til kræftbehandling) tilsende udvalget et notat, der definerer de 3 forskellige ventelistemål?"

 

Svar:

Der findes overordnet tre opgørelser af ventetider til sygehusbehandling i Danmark. Disse tre ventetidsopgørelser er

 

o        Erfarede ventetider

o        Interne ventetider

o        Fremadrettede ventetider

 

Ventetidsopgørelserne har forskellige formål og er derfor udformet forskelligt.

 

Erfarede ventetider

De erfarede ventetider opgøres på basis af sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og skal ses som et mål for patientens samlede ventetid fra sygehuset modtager henvisningen fra den praktiserende læge, til patienten påbegynder endelig behandling.

 

I dette mål skelnes der mellem perioder, hvor patienten er ventende, og perioder hvor patienten er ikke-ventende. I opgørelse af de erfarede ventetider indgår kun de perioder, hvor patienten er ventende.

 

I perioden fra henvisning til behandling kan der således indgå tid, hvor patienten er ikke-ventende, og som dermed ikke er erfaret ventetid. Det kan eksempelvis være, at patienten er under udredning med gennemførelse af prøver og røntgenundersøgelse mv., skal tabe sig før en operation, har en periode uden rygning, eller patienten har selv ønsket udsættelse af behandlingen.

 

De erfarede ventetider er offentliggjort for 2005 og 1. halvår 2006 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, nr. 2006:26) og oversendt til udvalget den 21. december 2006 sammen med et notat om opgørelser af ventetid på sygehusområdet.

 

Interne ventetider

Opgørelsesmetoden for interne ventetider er under udarbejdelse i samarbejde mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne. Af samme grund er der endnu ikke offentliggjort nogen opgørelser af interne ventetider.

 

De interne ventetider skal ligesom de erfarede ventetider opgøres på basis af sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret. I modsætning til de erfarede ventetider forventes de interne ventetider at omfatte hele perioden fra sygehusets modtagelse af henvisning fra den praktiserende læge til endelig behandling igangsættes. Således inkluderes både den tid, hvor patienten rent faktisk går og venter og den tid, hvor der aktivt sker noget i patientens udredningsforløb mv.

 

Den interne ventetid planlægges opdelt i en intern ventetid til udredning og en intern ventetid til endelig behandling. Den interne ventetid til udredning forventes at være tiden fra sygehusets modtagelse af henvisning til udredning er afsluttet og beslutning om behandling er truffet på sygehuset. Den interne ventetid til behandling forventes at være tiden fra beslutning om behandling til behandling igangsættes.

 

Interne ventetider bliver en opgørelse af den samlede behandlingstid og dermed i højere grad et mål for, hvor godt patientens behandlingsforløb er planlagt end et mål for ventetid i traditionel forstand.

 

Fremadrettede ventetider

Den fremadrettede ventetid indberettes fra sygehusene til Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.venteinfo.dk. Denne hjemmeside indeholder sygehusenes skøn over den nuværende maksimale ventetid for patienter uden komplicerende forhold. De fremadrettede ventetider indgår ligeledes på www.sundhedskvalitet.dk. Der indberettes pt. fremadrettede ventetider for i alt 160 behandlinger.

 

Afhængigt af diagnosen indberettes de relevante fremadrettede ventetider til forundersøgelse, ambulant behandling, behandling ved indlæggelse og efterbehandling.

 

De fremadrettede ventetider har først og fremmest det formål at oplyse patienter og pårørende om den maksimale ventetid, der kan forventes til en given behandling eller undersøgelse på de forskellige sygehuse. Således kan patienten eksempelvis bruge de fremadrettede ventetider i sit sygehusvalg.