Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:           9. maj 2007 Kontor:        Sundheds-økonomisk center J.nr.:            2007-10121-48 Fil-navn:      SUU-spm 427
|
"Ministeren bedes redegøre for, hvad ministeren har foretaget sig for at sikre, at ingen patient kommer ud for, at undersøgelsesforløbet trækkes ud med det formÃ¥l kunstigt at nedtone problemet med ventetider til behandling, sÃ¥dan som det efter det oplyste har været tilfældet for en kræftpatient jf. det patientforløb, der er beskrevet i Ekstra Bladet den 29. marts i artiklen: "Jeg bliver undersøgt ihjel".â€
Lad mig starte med at bemærke, at jeg synes, man skal være varsom med at lægge det oplyste til grund, når det rummer en så alvorlig anklage mod sundhedspersonalet som den, der her fremsættes. Jeg har ikke noget grundlag for at tro, at man på de danske sygehuse bevidst skulle trække undersøgelser i langdrag for at nedtone ventetidsproblemer. Jeg kan da også oplyse, at en nærmere undersøgelse af den konkrete sag afslører et helt andet billede end det, der gengives i Ekstra Bladet.
Derimod er det helt reelt at spørge til, om et konkret forløb er hensigtsmæssigt tilrettelagt. Og det er præcis indgangen til det spørgsmål, vi leverer, når vi i løbet af året går i gang med at offentliggøre interne ventetider i sygehusvæsenet. Her bliver det muligt at sammenligne sygehuse og se, om nogle er systematisk bedre til at få foretaget de nødvendige undersøgelser end andre.
Jeg betragter åbenheden om den tid, der går med undersøgelser, som et vigtigt redskab til at sikre patienterne imod, at deres forløb trækker unødigt ud.