Dato:            24. april 2007

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2007-12103-609

Sagsbeh.:   JKR

Fil-navn:       Suu417.svar.doc

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 417 (alm. del) som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 27. marts 2007

 

Spørgsmål 417:

"Kan ministeren bekræfte, at Sundhedsstyrelsen har rådgivere på konkrete områder, der rådgiver indenfor et område, hvor de samtidig modtager store beløb til forskning fra den del af medicinalindustrien, der har umiddelbar økonomisk fordel af deres råd?”

 

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse. Styrelsen oplyser, ”at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den seneste ansættelse af faste sagkyndige rådgivere har opfordret ansøgerne til at redegøre for eventuelle interessemæssige forhold. Opfordringen indgik i stillingsopslaget, og vil være fast procedure fremover.

 

I forbindelse med udarbejdelse af MTV-opgaver har det været fast procedure, at der indhentes habilitetserklæringer fra deltagerne.

 

Sundhedsstyrelsen har netop udarbejdet en intern vejledning om habilitet med tilhørende formular til habilitetserklæring. Habilitetserklæringen tages i brug i relation til ansættelse af faste sagkyndige, brug af honorerede ad hoc sagkyndige og i andre situationer hvor der skønnes behov for tilvejebringelse af habilitetserklæringer.

 

Sundhedsstyrelsen har ikke hidtil offentliggjort habilitetserklæringer. Som nævnt er Sundhedsstyrelsen aktuelt ved at etablere en ordning, der indebærer systematisk indhentelse af habilitetserklæringer. Disse vil blive offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

 

Sundhedsstyrelsen kan ikke udelukke, at der har været og vil være rÃ¥dgivere, som rÃ¥dgiver pÃ¥ omrÃ¥der, hvor de samtidig modtager forskningsstøtte. Efter forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet er den, der virker inden for den offentlige forvaltning inhabil, bl.a. hvis vedkommende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i en sags udfald. Det beror pÃ¥ en konkret vurdering, hvornÃ¥r der er tale om en sÃ¥dan situation, hvor en person mÃ¥ anses for at være inhabil efter disse bestemmelser.

 

Der skal, som det fremgÃ¥r, være tale om en "særlig" interesse. Det indebærer, at den, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, ikke er inhabil ved behandlingen af en sag om gennemførelse af foranstaltninger af almindelig karakter, blot fordi foranstaltningen fÃ¥r eller kan fÃ¥ virkning for den pÃ¥gældende.

 

Det betyder efter styrelsens opfattelse, at styrelsens rÃ¥dgivere ikke kan anses for at være inhabile, blot fordi rÃ¥dgiveren har et særligt kendskab til eller engagement i det omrÃ¥de, som vedkommende rÃ¥dgiver om. Dette gælder uanset, om rÃ¥dgiverens eventuelle anbefaling mÃ¥tte kunne fÃ¥ betydning for det omrÃ¥de, som den pÃ¥gældende rÃ¥dgiver har et kendskab til eller er engageret i. Det bemærkes herved, at formÃ¥let med anvendelse af rÃ¥dgivere netop er at indhente rÃ¥dgivning fra personer med et særligt sagkendskab pÃ¥ det pÃ¥gældende omrÃ¥de.

 

Det udelukker naturligvis ikke, at der konkret vil kunne forekomme tilfælde, hvor en potentiel rÃ¥dgiver efter omstændighederne har en sÃ¥ konkret interesse i en sag, at vedkommende mÃ¥ anses for at være inhabil.

 

Dette medfører imidlertid ikke, at en offentlig myndighed altid vil være forpligtet til ved anvendelse af rÃ¥dgivere at foretage en særskilt vurdering af rÃ¥dgiveren med henblik pÃ¥ at konstatere, om der mÃ¥tte foreligge forhold, som kan begrunde inhabilitet.

 

I forbindelse med indhentning af rådgivning iagttager Sundhedsstyrelsen forvaltningslovens regler om habilitet. Til yderligere sikring af dette er styrelsen som nævnt i gang med at udvide brugen af formelle habilitetserklæringer.”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.