Dato:            24. april 2007

Kontor:         Kommunal sundhed

J.nr.:             2007-1433-292

Sagsbeh.:   hnm

Fil-navn:       Tobak-FT-spm: FT-spm-401-smokesolution


Besvarelse af spørgsmål nr. 401 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 20. marts 2007

 

Spørgsmål 401:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. marts 2007 fra Smoke Solution vedrørende det kommende lovforslag om røgfri miljøer, jf. alm del – bilag 369."

 

Svar:

Det følger af § 6, stk. 1, at det ikke er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser. Ifølge § 6, stk. 3, kan det dog besluttes at indrette rygerum pg rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

 

Definitionen på en rygekabine i lovens forstand findes i § 3, stk. 2: ”Ved en rygekabine forstås i denne lov en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilationssystem.”

 

Af bemærkningerne til § 3, stk. 2, fremgår det, at enheden sædvanligvis vil være med loft, lukket på tre sider og åbent på den fjerde. Det kan være en enhed, som renser luften gennem støv- og gasfiltre af tilstrækkelig kvalitet, og som fører den tilbage til rummet, eller enheden kan have mekanisk udluftning, der fører den forurenede luft til det fri.