Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 29. juni 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Sundhedsstatistik J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2007-1010-111 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 2
|
"Ministeren bedes oplyse udviklingen i faktorproduktiviteten i sygehusvæsnet i perioden 2001-2006 ved anvendelse af traditionelt aktivitetsmål henholdsvis DRG-baseret produktionsværdimål."
Faktorproduktiviteten vedrører en opgørelse af arbejdskraftens produktivitet inden for en given samfundssektor. Typisk opgøres faktorproduktiviteten ved at se på forholdet mellem antal beskæftigede og en indikator for sektorens output eller produktion.
Udviklingen i faktorproduktiviteten inden for det somatiske sygehusvæsen kan overordnet opgøres som forholdet mellem antallet af ansatte set i forhold til et traditionelt aktivitetsmål eller DRG-produktionsværdien. Ved at anvende et DRG-baseret produktionsværdimål indregnes tyngden i patient-behandlingen.
Ved anvendelse af et traditionelt aktivitetsmål i form af antallet af ambulante besøg og udskrivninger skønnes faktorproduktiviteten gennemsnitligt årligt at være steget med 2,6 pct. i perioden 2001-2005, jf. tabel 1.
Ved anvendelse af et DRG-baseret produktionsværdimål skønnes en gennemsnitlig årlig vækst på 4,2 pct. i perioden 2001-2005, jf. tabel 1.
Tabel 1: Udviklingen i sygehusvæsenets faktorproduktivitet 2001-2005. Pct.
|
2001-2002* |
2002-2003 |
2003-2004 |
2004-2005 |
Gns. årlig vækst. |
Udviklingen i traditionelt aktivitetsmål, pct. |
2,3 |
2,3 |
1,6 |
4,3 |
2,6 |
Udvikling i DRG-baseret produktionsværdimål, pct. |
5,4 |
2,4 |
3,3 |
5,8 |
4,2 |
Kilde: DRGsystemet, Landspatientregisteret og Løn- og beskæftigelsesregisteret
Anm.: Udviklingen i faktorproduktiviteten ved et traditionelt aktivitetsmål er opgjort ved antallet af udskrivninger og ambulante besøg incl. skadestuebesøg. Beskæftigelsen er opgjort som det samlede antal ansatte dvs. læger, sygeplejersker, andet plejepersonale, andet sundhedsfagligpersonale, administration, o.a. personale. Der foreligger alene oplysninger om beskæftigelsen i perioden 2001-2005.