Dato:            10. april 2007

Kontor:         Regional sundhed

J.nr.:             2007-11714-25

Sagsbeh.:   ADJ

Fil-navn:       Dokument 12

 


Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 385 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 14. marts 2007

 

Spørgsmål 385:

"Hvilke ankemuligheder har en patient, der har fået afslag på ansøgning om tilskud til tandbehandling som følge af sygdom/sygdomsbehandling?"

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at i henhold til sundhedslovens § 166, stk. 1 skal regionsrådet yde et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der som følge af strålebehandling i hoved eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer. Endvidere yder regionsrådet i henhold til sundhedslovens § 166, stk. 2 et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom har betydelige dokumenterede tandproblemer.

 

Jeg kan endvidere oplyse, at såfremt en patient, der har fået afslag på ansøgning om tilskud til tandbehandling efter sundhedslovens § 166, ønsker at få vurderet, hvorvidt der er begået faglige fejl i forbindelse med den faglige virksomhed ved forundersøgelse og/eller i forbindelse med udarbejdelse af tandlægeerklæringen, kan patienten klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

 

Klage over den administrative del af sagsbehandlingen i regionen i forbindelse med behandling af ansøgningen om tilskud efter sundhedslovens § 166 kan ikke indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

 

En klage over regionsrÃ¥dets beslutning vedrørende tildeling af det særlige tilskud til tandbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed og skal derfor stiles til regionsrÃ¥det.Â