Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 16. april 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2003-11700-1 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 6
|
"Kan ministeren bekræfte, at nyeste medicinske oplysninger peger på, at amalgamfyldninger forårsager kroniske sygdomme hos patienter og især personalet på tandklinikker, udover at de udgør et miljøproblem. Vil ministeren i forlængelse heraf forklare det paradoks, at man tilsyneladende ved offentlige tilskud til tandbehandling belønner et farligt materialevalg og straffer sunde og bedre alternativer, og vil ministeren tage initiativ til at ændre denne praksis?"
Jeg kan ikke bekræfte, at nyeste medicinske oplysninger peger på, at amalgamfyldninger forårsager kroniske sygdomme hos patienter og især personalet på tandklinikker.
Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen på min anmodning har haft en arbejdsgruppe til at undersøge, i hvilke tilfælde amalgam ud fra en faglig vurdering kan/bør anvendes som fyldningsmateriale.
Sundhedsstyrelsen konkluderer på baggrund af dette arbejde, at amalgam som fyldningsmateriale synes at være forbundet med meget begrænsede sundhedsrisici. Endvidere tillader den eksisterende viden ikke nogen sikker afvejning af sundhedsrisici ved brug af amalgam over for alternative fyldningsmaterialer.
Jeg kan endvidere oplyse, at i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets udredningsarbejde, der skal vurdere, om tilskuddet til voksentandpleje kan omlægges, så det i højere grad kommer patienter med høje tandlægeudgifter som følge af sygdom herunder patienter med aggressiv parodontose til gode, inddrages blandt andet Sundhedsstyrelsens vurdering af brugen af og tilskuddet til amalgam som fyldningsmateriale.
Når Indenrigs- og Sundhedsministeriets udredningsarbejde er afsluttet, vil det blive sendt i bred høring.