Besvarelse af spørgsmål nr. 379 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 8. marts 2007

 

Spørgsmål 379:

"Ministeren bedes kommentere oplysningerne i Kristeligt Dagblad den 6. marts 2007 om, at alvorligt kræftsyge venter op til 104 dage før behandlingen går i gang og oplyse hvilke initiativer ministeren og Sundhedsstyrelsen har iværksat udover tilbud om behandling i udlandet?"

 

Svar:

Kristeligt Dagblad refererer nogle foreløbige data fra en Ph.D afhandling, som blev præsenteret på en konference på Christiansborg den 6. marts 2007. Det tal, der refereres i spørgsmålet, omhandler tiden fra patienten mærker de første symptomer, til patienten kommer i egentlig behandling. Tiden omfatter således bl.a. den tid, der går, før patienten går til læge.

 

I forhold til at nedbringe den tid, der går i sundhedsvæsenet, før patienten kommer i behandling, har regeringen iværksat flere initiativer. Regeringen har således afsat målrettede midler – i alt 150 mio. kr. – til produktivitetsfremmende omlægninger i kræftbehandlingen. I Kræftplan II fra 2005 anbefales det endvidere, at sygehusene anvender ”diagnostiske pakker”, der skaber mulighed for hurtig udredning af patienten.

 

I forhold til den ventetid på sygehusene, som ikke går med undersøgelser, gælder reglerne om maksimale ventetider, der forpligter sygehusene til at finde et andet tilbud til patienten, hvis man ikke selv kan behandle inden for fristen.

 

Dertil kommer, at vi forventer i år at kunne opgøre og offentliggøre interne ventetider til bl.a. en række kræftbehandlinger. Det er ventetider, der til forskel fra dem, der i dag opgøres, også omfatter den tid, der går med diverse undersøgelser. Det skal skabe grundlag for, at sygehusene kan lære af hinanden, hvordan man får ventetiderne ned.