Besvarelse af spørgsmål nr. 372 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 7. marts 2007

 

Spørgsmål 372:

"Vil ministeren oplyse, hvordan brugen af biologisk medicin til gigtpatienter fordeler sig geografisk i landet og forklare eventuelle geografiske forskelle i omfanget af anvendelsen af denne medicin?"

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

 

Det fremgår af udtalelserne, at der i behandlingen af leddegigt anvendes fire biologiske lægemidler:  

 

• Enbrel® (ATC-kode L04AA11)
• Remicade® (ATC-kode L04AA12)
• Kineret® (ATC-kode L04AA14)
• Humira® (ATC-kode L04AA17)

 

Det er ved opgørelsen ikke muligt at tage højde for de tilfælde, hvor lægemidlerne kan være anvendt til andre indikationer end leddegigt. Det er kendt, at især Remicade® anvendes til andre indikationer end leddegigt.

 

Behandling med de fire lægemidler foregår oftest på sygehusene. Her bliver cpr.-nummeret ikke registreret i forbindelse med registreringen af lægemiddelforbruget. Det er derfor ikke muligt at oplyse det samlede antal personer i behandling.

 

Nedenfor er vist en opgørelse af det samlede forbrug af døgndoser (DDD) på landsplan og en illustration af forbruget per 1000 indbyggere i henholdsvis Øst- og Vestdanmark.

 

I tabel 1 fremgår udviklingen i det samlede forbrug i Danmark. Forbruget har været kraftigt stigende i perioden, senest er forbruget steget med 40 pct. fra 2005 til 2006.

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1. Det samlede mængdeforbrug (DDD) af biologiske lægemidler til behandling af leddegigt i Danmark.

	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Enbrel®	.	.	39.829	182.589	293.617	408.671
Remicade®	163.709	261.977	362.378	461.259	610.568	845.584
Kineret®	.	7.098	10.605	5.446	6.384	6.692
Humira®	.	.	15.007	136.302	234.978	342.094
I alt	163.709	269.075	427.819	785.596	1.145.547	1.603.041

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 1. Det samlede forbrug af Enbrel®, Remicade®, Kineret® og Humira® i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Fyns Amt indgår her i Vestdanmark.

 

 

Det fremgÃ¥r af figur 1, at forbruget af biologiske lægemidler er 20-30 pct. mindre i Vestdanmark end i Østdanmark. I absolutte tal drejer det sig dog kun om en forskel pÃ¥ 0,26 definerede døgndoser pr. 1000 indbyggere.

 

Om mulige forklaringer på forskellen kan jeg oplyse følgende:

 

Lægemidlerne må kun udleveres på sygehuse, dvs. på sygehusenes rheumatologiske afdelinger. Patienttilgangen til disse afdelinger kan tænkes at være forskellig fra landsdel til landsdel på grund af forskellig behandlings- og sengekapacitet.

 

DANBIO er en landsdækkende database, som er baseret på frivillig indrapportering fra de behandlende læger på de reumatologiske afdelinger. I DANBIO’s årsrapport 2000-2005 opgøres antallet af reumatologiske patienter i biologisk behandling i perioden 1999-2005 fordelt på amter. Rapporten viser, at antallet af reumatologiske patienter i biologisk behandling generelt er højere i Østdanmark end i Vestdanmark. Rapporten oplister følgende mulige forklaringer på de regionale forskelle:

 

• Mangel pÃ¥ speciallæger i yderamterne.
• Variation i amternes økonomiske rammer.  
• Patienterne er registeret i det amt, hvor de modtager behandling, ikke i bopælsamtet. Amter, som har mange udenamtspatienter i behandling, vil derfor være overrepræsenteret i opgørelsen.
• I opgørelsen er der ikke korrigeret for forskelle i aldersammensætningen i amterne.

 

Det skal bemærkes, at Lægemiddelstyrelsens opgørelse af forbruget af biologiske gigtlægemidler viser fordelingen af forbruget ud fra det sygehus, som lægemidlerne er blevet udleveret på – ikke ud fra patienternes bopæl. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund foretaget udtræk fra Landspatientregistret, som viser antallet af patienter bosiddende i Vestdanmark, som modtager behandling med biologisk gigtmedicin i Østdanmark, og antallet af patienter bosiddende i Østdanmark, som modtager behandling med biologisk gigtmedicin i Vestdanmark.

 

Det skal bemærkes, at indberetning af lægemidler i Landspatientregistret er frivillig. Nedenstående tal omfatter derfor kun de behandlinger, som er blevet registreret. 

 

Tabel: Antal patienter i behandling med biologisk gigtmedicin, som er bosiddende i anden landsdel (Øst- og Vestdanmark). Fyns Amt indgår her i Vestdanmark.

 

	2001	2002	2003	2004	2005
Behandling i Øst, bosiddende i Vest	0	2	6	9	15
Behandling i Vest, bosiddende i Øst	0	0	0	12	6
Total	0	2	6	21	21

 

 

Det fremgår af tabellen, at der har været en mindre udveksling mellem Øst- og Vestdanmark af patienter i behandling med biologisk gigtmedicin. Der ses en lille tendens til, at ”vandringen” er størst fra Øst- til Vestdanmark. Sundhedsstyrelsen mener imidlertid ikke, at denne mindre forskel kan forklare de geografiske forskelle i anvendelsen af gigtmedicin. Opgørelsen skal – som nævnt – tages med forbehold, idet den er baseret på frivillig indberetning til Landspatientregistret, og den faktiske anvendelse af gigtmedicin og vandring mellem Øst- og Vestdanmark er sandsynligvis større end den registrerede.

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at behandlingen med biologiske lægemidler indtil nu har været anvendt til de hårdest ramte gigtpatienter og oftest som tredje valg. Nyere undersøgelser tyder imidlertid på, at behandlingen er mere effektiv end først antaget, og det vurderes, at lægemidlerne i stigende omfang vil blive brugt tidligere i behandlingsforløbet og til flere patienter – dog næppe som førstevalg.

  

Jeg kan ligeledes oplyse, at Sundhedsstyrelsen i 2006 har bevilget midler fra MTV-puljen til en medicinsk teknologivurdering af behandling af leddegigt med biologisk medicin med fokus på danske, empiriske analyser af de organisatoriske, patientrelaterede og økonomiske konsekvenser. Resultatet af undersøgelsen foreligger endnu ikke.

 

Endvidere har Enhed for Medicinsk Teknologivurdering i 2002 udgivet rapporten ’Leddegigt – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling’. Her beskrives behandling med biologiske gigtpræparater nærmere.