Dato:            20. april 2007

Kontor:         Kommunal sundhed

J.nr.:             2007-1462-88

Sagsbeh.:   SHH

Fil-navn:       spørgsmål/spm 364 spildevand

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 364 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 7. marts 2007

 

Spørgsmål 364:

"Ministeren bedes oplyse i hvilket omfang ministeriet/Sundhedsstyrelsen udsteder retningslinjer eller afgiver udtalelser/anbefalinger vedrørende de sundhedsmæssige aspekter forbundet med fastsættelse af grænseværdier for forskellige stoffer, og i bekræftende fald for hvilke stoffer, ministeriet/Sundhedsstyrelsen har anbefalet fastsættelse af grænseværdier i relation til problemstillingen nævnt i spørgsmålet ovenfor."

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtaget følgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

 

”Generelt: Sundhedsstyrelsen udsteder ikke retningslinjer på miljøområder, inkl. spørgsmål om karenstid eller grænseværdier ved slam fra spildevand på marker. Styrelser og ministerier kan anmode Sundhedsstyrelsen om rådgivning i spørgsmål om miljøfaktorers påvirkning af sundheden, og i den sammenhæng kan Sundhedsstyrelsen afgive udtalelser. Spørgsmål om stoffer i slam fra spildevand, der kan true sikkerheden af fødevarer, der dyrkes på de pågældende områder, må primært tages op ved kontakt mellem Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen. 

 

Siden 1. januar 2007 er de regionale embedslægeinstitutioner en del af Sundhedsstyrelsen. Embedslægeinstitutionerne rådgiver bl.a. decentrale myndigheder i konkrete miljømedicinske spørgsmål og oplyser følgende:

 

Embedslægerne har ikke afgivet udtalelser vedrørende de sundhedsmæssige aspekter forbundet med fastsættelse af grænseværdier for forskellige stoffer.”