Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 362 stillet af Folketingets Sundhedsudvalg.
Spørgsmål 362:
Svar:
Bekendtgørelsens grænseværdier er generelt fastsat ud fra det kriterium, at der ikke må ske en ophobning af metaller og miljøfremmede stoffer i jorden som følge af tilførslen af spildevandsslam og andet affald. Derfor vil tilførslen af slam på landbrugsjord ikke medføre en jordforurening.
Grænseværdierne for tungmetallerne er siden den første slambekendtgørelse, der trådte i kraft i 1985, blevet skærpet flere gange, så grænseværdierne i dag er blandt de skrappeste i Europa.
For de miljøfremmede stoffer er disse valgt ud på baggrund af et miljøprojekt i 1996, hvor 120 forskellige stoffer og stofgrupper i spildevandsslam blev analyseret. Projektet blev udført af Vandkvalitetsinstituttet (nu DHI). Rapporten anbefalede, at der, ud over de eksisterende grænseværdier for tungmetallerne også blev udarbejdet grænseværdier for følgende miljøfremmede stoffer/stofgrupper; PAH-forbindelser, NPE (Nonylphenol), LAS (lineære alkylbenzensulfonater) og DEHP (blødgører). De fire miljøfremmede stoffer blev efterfølgende undersøgt grundigt af Center for Bæredygtig Arealanvendelse, som konkluderede, at hvis slambekendtgørelsens grænseværdier blev overholdt ville slammet ikke være problematisk at anvende.
Bekendtgørelsens kvalitetskrav til spildevandsslam og andet affald, der anvendes som til jordbrugsformål betyder, at spildevandsslammet i dag er sammenligneligt med husdyrgødning og handelsgødning. Bekendtgørelsen har endvidere et meget finmasket kontrolsystem, som betyder, at alt spildevandsslam, der anvendes som gødning eller jordforbedringsmiddel, skal analyseres og godkendes inden det genanvendes.
Herudover har Miljøstyrelsen udarbejdet en række miljøprojekter, litteraturstudier m.v. om omsætningen af forskellige stoffer f.eks. homonforstyrrende stoffer og bromerede flammehæmmere. Herudover følger Miljøstyrelsen generelt med i, hvad der fortages af inden- og udenlandske undersøgelser indenfor området. Indtil videre er der ikke fremkommet ny viden, der betinger en ændring af den hidtidige praksis i anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord. Konklusionen for en række stoffer er, at stofferne bør fjernes fra anvendelsesleddet/produkterne frem for at blive reguleret gennem anvendelsen af spildevandsslam til jordbrugsformål. Bromerede flammehæmmere bør f.eks. fjernes fra elektronikken, så stoffet ikke havner i miljøet.