Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 360 stillet af Folketingets Sundhedsudvalg.
Spørgsmål 360:
Der ønskes en redegørelse for, hvordan karenstiden er på brugen af marker, der er blevet brugt til udspredning af slam fra spildevand fordelt på, at området kan bruges til
a) boring efter drikkevand
b) afgrøder til foder til dyr
c) afgrøder til fødevarer til mennesker
Det bedes herunder oplyst hvilke fødevarer, der må dyrkes i de under b og c nævnte tilfælde.
Svar:
Spildevandsslam, der anvendes på markerne som gødnings- eller jordforbedringsmiddel, er reguleret i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål nr. 1650 af 13. december 2006. For at spildevandsslammet kan anvendes som gødnings- eller jordforbedringsmiddel skal slammet opfylde en række kvalitetskrav. Herudover er der en række hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner. Ønskes spildevandsslammet anvendt i skove skal der søges tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19. Generelt gælder, at spildevandsslam ikke må udspredes så, der opstår fare for afstrømning til søer, vandløb eller dræn eller giver anledning til forurening af grundvand, væsentlig gener eller uhygiejniske forhold.
For anvendelsen af spildevandsslam på de tre områder, der er spurgt til, er der følgende anvendelsesrestriktioner:
a)
Der er i Miljøbeskyttelsesloven eller Vandforsyningsloven ikke regler, der fastlægger hvor lang en periode, der skal gå fra der er udspredt spildevandsslam til der må indvindes vand. Miljøbeskyttelseslovens § 24 giver dog Kommunalbestyrelsen mulighed for at fastsætte et beskyttelsesområde i nærområdet til en vandvindingsboring, hvor udspredning af spildevandsslam kan reguleres eller forbrydes. I Miljøministeriets cirkulære nr. 64 af 28/02/1980 fremgår det, at arealet omkring boringen skal være indhegnet inden for en afstand af mindst 10 m fra boringen og at hegnet normalt skal holdes lukket. Der må ikke gødes, bruges gifte eller bekæmpelsesmidler eller i øvrigt anbringes eller bruges stoffer på en måde der kan udsætte anlægget for forurening.
Endvidere er det muligt at etablere beskyttelsesområder i indvindingens opland jf. Vandforsyningslovens § 13 eller 13 a forudsat, at der er udarbejdet en indsatsplan for området.
b) og c)
Karensperioden for dyrkning af afgrøder til foder for dyr eller fødevarer til mennesker afhænger af, hvilken hygiejnisering spildevandsslammet har fået inden udspredning.
Hvis spildevandsslammet ikke er blevet hygiejniseret dvs. ikke har fået en behandling, som reducerer smitstoffer, må slammet IKKE anvendes på markerne.
Hvis spildevandsslammet er blevet hygiejniseret gennem en stabilisering (f.eks. udrådning, beluftning, kalkning) eller en kontrolleret kompostering (55 0C i 2 uger) må slammet KUN anvendes på arealer, hvor der dyrkes korn- eller frøafgrøder til modenhed samt græs eller lignende til industriel fremstilling af tørfoder. Karensperioden for at anvende marken til at dyrke afgrøder, der kan spises af dyr og mennesker i rå tilstand (f.eks. kartofler, græs og majs til ensilage, foder, sukkerroer) er 1 år efter sidste slamudspredning.
Har spildevandsslammet derimod gennemgået en kontrolleret hygiejnisering f.eks. i et biogasanlæg og kan slammet derefter leve op til bekendtgørelsens hygiejniske kvalitetskrav (salmonella må ikke påvises og indholdet af E.coli og enterokokker skal være mindre end 100 CFU/g våd vægt) kan slammet uden begrænsning anvendes til jordbrugsformål.
Â