Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 25. april 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Kommunal sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2007-1472-53 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â spm352
|
"Vil ministeren tage initiativ til at fÃ¥ undersøgt problemstillingen i vedlagte artikel fra Politiken den 23. februar 2007 â€For meget tv gør dit barn sygt".
Artiklen refererer en professor i psykologi Aric Sigman for, at det er direkte skadeligt for børns fysiske helbred at sidde og kigge ind i en skærm. Ifølge Aric Sigman kan børns TV-kiggeri føre 15 forskellige sygdomme og skavanker med sig, herunder en for tidlig pubertet.
Aric Sigman mener, at det bør være forbudt for børn under tre år at se TV.
Jeg har til brug for min besvarelse bedt Sundhedsstyrelsen om at kommentere artiklen.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at Aric Sigman endnu ikke har fået en undersøgelse om børns fysiske helbred og TV-kiggeri publiceret. Sundhedsstyrelsen kan ikke bekræfte, at Aric Sigman er professor. Ved søgning på den internationale database over anerkendte lægevidenskabelige tidsskrifter PubMed kommer ingen relevante hits frem under navnet Aric Sigman.
Sundhedsstyrelsen har supplerende oplyst:
â€Sundhedsstyrelsen har for nylig udgivet â€Undersøgelse af 11-15-Ã¥riges livsstil og sundhedsvaner 1997-2005â€, hvoraf det fremgÃ¥r, at andelen af drenge, der ser fjernsyn eller video i mindst 3 timer pr. dag er 33 % og har været uændret siden 2003, mens den tilsvarende andel af piger har været lidt faldende og er nu 29 %. Andelen af drenge, der bruger computer mindst 3 timer om dagen i deres fritid, er stigende og er nu 38 %, mens den tilsvarende andel af piger er 15 %. Alt i alt sidder 76 % af de 11-15-Ã¥rige drenge og 59 % af pigerne mindst 3 timer om dagen foran TV og/eller PC. Undersøgelsen viser ogsÃ¥, at andelen af 11-15-Ã¥rige børn, der er fysisk aktive mere end 1 time om dagen er faldende, og er nu 50 %.
Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med undersøgelser af mindre børns TV-vaner i Danmark.
Flere udenlandske studier har vist en sammenhæng mellem antal timer brugt på TV-kiggeri og forekomsten af børnefedme. Men dermed er det ikke bevist, at det er fjernsynet som sådan, der er årsagen til fedmeudviklingen. En mere nærliggende forklaring er den dokumenterede sammenhæng mellem TV-kiggeri og et højere indtag af slik, salte snacks og sodavand, ligesom det er påvist, at tiden anvendt foran fjernsynet erstatter den tid, børnene ellers ville have brugt på at være fysisk aktive.
Tidlig pubertet ses hyppigere hos piger end hos drenge og defineres for pigernes vedkommende som begyndende brystudvikling før 8-9 års alderen.
I Danmark viser et registerstudie, at forekomsten har været uændret i perioden 1993-2001 med 50-70 tilfælde årligt, svarende til 0,2 % af pigerne og <0,05 % af drengene. Vores viden om hvilke faktorer, der påvirker igangsætningen af puberteten er sparsom, og der forskes i problemstillingen, herunder blandt andet overvægt, hormonforstyrrende stoffer og lysets indvirkning. Årsagerne til tidlig pubertet kendes ikke, men det ses især hos adopterede børn fra asiatiske lande.
Der er ingen dokumenteret sammenhæng mellem fjernsynskigning og nærsynethed. Der er meget som tyder på, at der er en sammenhæng mellem megen læsning og udvikling af nærsynethed, men dette viser sig først fra den tidlige voksenalder. Dette skyldes formentlig lang tids fokusering i læseafstanden på omkring 30-40 cm. Fjernsynsafstand er imidlertid en helt normal afstand at fokusere i til varetagelse af almindelige daglige gøremål.
Konklusivt er et stort fjernsynsforbrug uheldigt, fordi det ofte er led i en ugunstig livsstil, men der er pÃ¥ det foreliggende grundlag ikke dokumentation for, at det er helbredsskadeligt i sig selv.â€
Regeringen har i februar 2007 udsendt pjecen â€Regeringens indsats for børns sundhedâ€. Af pjecen fremgÃ¥r, at regeringen har iværksat en lang række initiativer i forhold til børns sundhed. Det gælder ikke mindst pÃ¥ omrÃ¥derne kost og fysisk aktivitet.
Regeringen er således meget opmærksom på de forhold ved børns sundhed, som Sundhedsstyrelsen omtaler i sin udtalelse.
Artiklen giver mig ikke anledning til at foretage yderligere.