Besvarelse af spørgsmål nr. 348 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 2. marts 2007

 

Spørgsmål 348:

"Vil ministeren oplyse, hvilken aldersgrænse der gælder i de øvrige EU-lande for kvinder, der ønsker kunstig befrugtning"

 

Svar:

Jeg har ikke kendskab til en oversigt over EU-landenes regulering på dette område.

 

I Europarådsregi er der udarbejdet en oversigt på basis af en spørgeskemaundersøgelse fra sommeren 2005. Spørgsmålet om alderskrav er i oversigten knyttet til muligheden for at få dækning af omkostninger fra det pågældende lands sygesikringssystem i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning.

 

På denne baggrund er der givet følgende oplysninger om alderskrav ved kunstig befrugtning:

 

Belgien: 42 år

Cypern: 40 år

Finland: Ingen fast grænse i lovgivningen. I praksis er det således, at kvinden for at få hel eller delvis dækning for omkostninger af det offentlige ikke må være mere end 39 år.

Frankrig: 43 år

Italien: Ikke behandling ud over den fertile alder. Hvordan dette administreres, vides ikke.

Luxembourg: 40 år

Holland: Ikke noget lovbestemt alderskrav. Men i praksis er det lægerne, der anvender nogle grænser. For almindelig IVF er det 40-41 år, og ved ægdonation er det 43-44 år.

Portugal: Angiver at medicinske kriterier er afgørende. Hvordan dette administreres, vides ikke.

Slovenien: 43 år.

Storbritannien: Intet lovfæstet alderskrav, men det er oplyst, at der af prioriteringsgrunde er fastsat betingelser for at modtage offentlige sundhedsydelser inden for ”National Health Service”. Retningslinjerne herfor er vedrørende alder, at der ydes behandling, hvis kvinden er mellem 23 og 39 år gammel og samtidig har et infertilitetsproblem eller har været infertil i 3 år.

Sverige: Ingen nationale regler, men landstingene, der står for sygehusvæsenet og dermed er budgetansvarlige, tager beslutning om alder og antal forsøg ved behandling med kunstig befrugtning. De fleste opererer med en aldersgrænse på 35-37 år.

Tjekkiet: Anfører, at de har en aldersgrænse, men angiver den ikke.

Tyskland: Mellem 25 og 40 år.

Østrig: 40 år.

Grækenland: Anfører, at der eksisterer en række kriterier for behandling med kunstig befrugtning, men at disse varierer inden for de enkelte organer, der yder støtte til behandlingen.

Estland og Slovakiet: Angiver på tilsvarende måde at have nogle kriterier, men anfører ikke, om der er tale om alderskriterier.

Spanien og Letland har oplyst, at der ikke er alderskrav, men det er ikke nærmere oplyst, om der trods dette alligevel findes alderskrav i praksis.

Irland har ikke specifikt svaret på dette spørgsmål.

Malta, Polen og Litauen har anført, at dette spørgsmål ikke er relevant, men der er ikke givet en begrundelse herfor.

Bulgarien, Rumænien og Ungarn har ikke besvaret spørgeskemaet.

 

Sammenfattende viser oversigten, at der i mange lande er fastsat bindende eller vejledende aldersgrænser for behandling med kunstig befrugtning, og at disse grænser kan være begrundede i lægefaglige overvejelser, prioriteringsmæssige forhold eller udspringe af etiske overvejelser.

 

Oversigten tager ikke med sikkerhed højde for, i hvilket omfang behandling med kunstig befrugtning uden hensyntagen til kvindens alder kan finde sted uden for et offentligt finansieret behandlingssystem. Uanset dette mener jeg, at oversigten giver et godt bud på forskellighederne i de enkelte medlemslandes systemer, og de forskellige hensyn, der ligger bag fastsættelse af alderskrav i lovgivning eller i den praksis, der gælder på de respektive behandlingssteder.