Dato:            2. maj 2007

Kontor:         Internationalt kt.

J.nr.:             2007-14320-169

Sagsbeh.:   LPE

 

 


Besvarelse af spørgsmål 343 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 28. februar 2007

 

Spørgsmål 343:

"Vil ministeren oplyse hvilke lande, der har indført lægeordineret heroin til stofmisbrugere enten som en permanent ordning eller som en forsøgsordning, og beskrive indholdet af de enkeltes landes ordninger. Der anmodes endvidere om ministerens vurdering af de enkelte landes ordninger."

 

Svar:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der gør det muligt at besvare udvalgets spørgsmål tilstrækkeligt dækkende.

 

Til orientering for udvalget kan det oplyses, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Sundhedsstyrelsen om en samlet, sundhedsfaglig redegørelse for den aktuelle viden om lægelig ordination af heroin til stofmisbrugere. Styrelsens redegørelse vil bl.a. indeholde oplysninger om, hvilke lande der har indført heroinordination enten som forsøgsordning eller som permanent ordning, og så vidt muligt en beskrivelse af de enkelte landes ordninger.

 

Når Indenrigs- og Sundhedsministeriet til sin tid har modtaget Sundhedsstyrelsens redegørelse, vil den blive fremsendt til udvalgets orientering.