Dato:            15. maj 2007

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2007-12171-77

Sagsbeh.:   HBR

Fil-navn:       svangreomsorg/SUU 340 overnattende fædre

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 340 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 27. februar 2007

 

Spørgsmål 340:

"Vil ministeren oplyse antallet af nybagte fædre, der i 2006 overnattede på de danske hospitaler i forbindelse med moderens fødsel?"

 

Svar:

Jeg har anmodet Sundhedsstyrelsen om oplysninger til brug for besvarelsen.

 

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at nogle fødeafdelinger har faciliteter til fædrene. På nogle sygehuse er der overnatningsmuligheder på patienthotel. Der findes en mulighed for at registrere fædrene som indlagte, såkaldt raske ledsagere. Registreringen er ikke obligatorisk, og der er derfor ikke noget samlet overblik over, hvor mange fædre, som overnatter.

 

En rundringning, som Sundhedsstyrelsen har foretaget, til enkelte sygehuse har vist, at heller ikke fødeafdelingerne har noget overblik over antallet af overnattende fædre. Et sygehus har dog oplyst over for Sundhedsstyrelsen, at det er de fleste fædre, der overnatter.

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.