Indenrigs- og Sundhedsministeriet |
Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 3. april 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Sundhedsstatistik J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-10121-34 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 4
|
"Hvad er begrundelsen for, at ministeren ikke har besvaret alm. del - spørgsmål 375 fra Folketingsåret 2005-06?"
Folketingets Sundhedsudvalg stillede den 9. maj 2006 spørgsmål nr. 375 vedrørende ventetid opgjort på socioøkonomiske grupper, indtægt og uddannelsesbaggrund baseret på Forebyggelsesregistret.
Spørgsmålet kan ikke umiddelbart besvares ved hjælp af Forebyggelsesregistret, da Forebyggelsesregistret ikke indeholder den ventetidsinformation, som bruges til at beregne erfarede ventetider.
Sundhedsstyrelsen har i efteråret 2006 for første gang foretaget en opgørelse af de erfarede ventetider baseret på den nye registrering af ventetid i Landspatientregistret.
Â
Sundhedsstyrelsen har på den baggrund lavet et datasæt indeholdende oplysninger om erfarede ventetider, som Danmarks Statistik er blevet anmodet om at køre sammen med det eksisterende Forebyggelsesregister. Herved dannes et nyt datasæt indeholdende Forebyggelsesregistrets oplysninger om sociale karakteristika og erfaret ventetid. Det forventes, at det nye datasæt vil foreligge primo april 2007. Herefter skal data analyseres for at vurdere sammenhængen mellem sociale karakteristika og ventetid.