Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 327 af 21. februar 2007 fra Folketingets Sundhedsudvalg (Alm. del – bilag 339).

Spørgsmål nr. 327:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Erna Poulsen, Lemvig, jf. alm.del - bilag 339, og herunder besvare de i henvendelsen konkret stillede spørgsmål om fortolkningen af de nye regler.

 

 

Svar:

Loven, der ændrer kontanthjælpssatsen til unge under 25 år med visse alvorlige psykiske lidelser blev gennemført og vedtaget som konsekvens af en Folketingsbeslutning fra juni 2006. Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år med en psykisk sygdom indenfor det skizofrene spekter skulle have deres kontanthjælp hævet til niveauet for de over 25-årige. I forbindelsen med det udmøntende lovforslags behandling i Folketinget blev forslaget yderligere udvidet med unge, der har en emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline-type.

 

Regeringen stemte for loven, som vi havde fremsat. Det er imidlertid samtidig min og regeringens holdning, at vi bedst hjælper unge mennesker, der har problemer på grund af fx en psykisk lidelse, ved at sætte aktivt og målrettet ind for at få dem i arbejde eller i gang med en uddannelse. Højere kontanthjælpsydelser er efter min mening ikke det rette middel til at hjælpe unge mennesker i gang med arbejde eller uddannelse, men kan tværtimod fastholde dem på den passive forsørgelse.

 

Det er en forudsætning for at kunne modtage den højere kontanthjælpssats, at den pågældende har en af de i loven angivne sygdomme, og at diagnosen er fastsat på baggrund af en grundig psykiatrisk klinisk undersøgelse af en specialist. Det vil derfor også være en psykiatrisk specialist, der afgør, om en ung kontanthjælpsmodtager har en psykisk sygdom, der falder ind under en af de diagnoser, der er angivet i loven.