Dato:            2. maj 2007

Kontor:         Kræftenheden

J.nr.:             2007-12102-372

Sagsbeh.:   MAR

Fil-navn:       Dokument 46

 


Endelig besvarelse af spørgsmål nr. SUU 324 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 20. februar 2007

 

Spørgsmål SUU 324:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel i Vejle Amts Folkeblad den 12. februar 2007 "Hovmod standser Vejle-model", hvoraf det fremgår, at andre sygehuse ikke er villige til at kopiere den såkaldte "Vejle-model."

 

Svar:

Det er klart, at det danske sundhedsvæsen, herunder de ansvarlige læger på sygehusene, skal være bedre til at lære af gode erfaringer.

 

Det er blandt andet derfor, at jeg anser skabelsen af de fem stærke regioner som en klar styrkelse af det danske sundhedsvæsen. Udbredelsen, eller mangel på samme, af gode arbejdsgange og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse vil være mere synlig i regionerne end i de gamle amter.

 

Jeg ser frem til, at vi i forbindelse med det kommende eftersyn af Kræftplan II får et mere præcist overblik over, hvordan det går med inspirationen fra ”Vejle-modellen”.

 

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 323.