"Kan ministeren bekræfte, at den politiske aftale af 8. juni 2006 om handlingsplan på medicinområdet, bl.a. indeholder en beslutning om, at caféer, restauranter og diskoteker m.v. kan forhandle rygeafvænningsmidler uden at skulle føre det øvrige basissortiment, men at en ny bekendtgørelse fra Lægemiddelstyrelsen imidlertid tilsyneladende betyder, at alle butikker, herunder allerede godkendte salgssteder, kan vælge fremover kun at føre rygeafvænningsprodukter? Ministeren bedes oplyse, hvordan det efter ministerens opfattelse harmonerer med forligets ordlyd (caféer, restauranter, diskoteker m.v.) samt de politiske udmeldinger i forbindelse med forslagets drøftelser."
Jeg kan oplyse, at der ved Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse nr. 993 af 5. oktober 2006, som trådte i kraft den 15. oktober 2006, er fastsat regler for opnåelse af tilladelse til forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.
Jeg kan endvidere bekræfte, at der i henhold til denne bekendtgørelses regler fremover bÃ¥de vil kunne ansøges om en almindelig forhandlertilladelse, der giver adgang til at indkøbe, opbevare og forhandle en række nærmere bestemte hÃ¥ndkøbslægemidler til brugerne, og en forhandlertilladelse, der alene omfatter lægemidler til behandling af gener ved rygeafvænning. Dette gælder allerede godkendte salgssteder sÃ¥vel som andre personer og virksomheder, der ønsker at pÃ¥begynde en sÃ¥dan forhandling. Â
Det er min opfattelse, at den politiske aftale af 8. juni 2006, der bl.a. har til formål at videreudvikle de liberaliseringsinitiativer, der blev igangsat ved den politiske aftale af 1. november 2000, ikke indeholder begrænsninger i forhold til hvilke typer forhandlere, der – i et liberaliseret marked – skal kunne opnå tilladelse til alene at forhandle lægemidler til behandling af gener ved rygeafvænning.