"Ministeren bedes kommentere materiale udleveret af De Samvirkende Invalideorganisationer ved disses foretræde for udvalget den 31. januar 2007 om tilbud om fysioterapi til personer med handicap, jf. alm. del – bilag 305."
â€De Samvirkende Invalideorganisationer foreslÃ¥r i det udleverede materiale en gennemgang af det samlede tilbud om fysioterapi til personer med handicap med henblik pÃ¥, som man oplyser, at sikre den størst mulige sammenhæng, forenkling, udvikling og effektive udnyttelse af ressourcerne.
Jeg er enig med De Samvirkende Invalideorganisationer i, at der er behov for at se på den fysioterapeutiske indsats for handicappede. Det er derfor, regeringen den 1. april 2007 har indgået aftalen med Dansk Folkeparti om den fremtidige fysioterapeutiske indsats for handicappede. En aftale De Samvirkende Invalideorganisationer har tilsluttet sig.
Med aftalen har regeringen og Dansk folkeparti aftalt nogle omlægninger af fysioterapien til handicappede – organisatorisk som fagligt. Der er således enighed om at samle myndighedsansvaret for fysioterapi og træning til handicappede i kommunerne fra 1. januar 2008 og åbne for en 3. vej med adgang til vederlagsfri fysioterapi – som udgangspunkt i form af holdtræning.
Et udvalgsarbejde vil forberede gennemførelsen af aftalen. De Samvirkende Invalideorganisationer, KL, Danske Regioner, Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen er inviteret til at deltage i dette arbejde.
Â
Endelig skal jeg nævne, at information om de eksisterende muligheder for vederlagsfri træning efter lov om social service og sundhedsloven vil blive udsendt til patienter, læger og myndigheder. Hensigten hermed er at sikre, at ingen patienter glider ud af de vederlagsfri træningstilbud som følge af manglende kendskab til mulighederne.â€