"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. februar 2007 fra Patientforeningen vedrørende erstatning for fejlbehandling og frit hospitalsvalg, jf. alm. del – bilag 315."
I henvendelsen af 2. februar 2007 anmoder Patientforeningen Folketingets Sundhedsudvalg om at sikre, at der i fremtiden ydes væsentligt større erstatninger for fejlbehandlinger samt indføres reelt frit hospitalsvalg.
For så vidt angår frit sygehusvalg kan jeg oplyse, at der klart og utvetydigt står i sundhedslovens § 86, at en person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de i loven nævnte private specialsygehuse m.fl., uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen. Der står endvidere, at et sygehus kun kan afvise at modtage personer fra andre regioner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. En sygehusafdeling kan således kun afslå at modtage fritvalgspatienter, hvis den har væsentlig længere ventetid på behandling end andre tilsvarende afdelinger.
Jeg forstår derfor ikke meningen med Patientforeningens anmodning om, at der indføres reelt frit sygehusvalg.
Lovgivningsmagten har, som det vil være udvalget bekendt, placeret kompetencen til at træffe administrativ afgørelse om erstatning efter patientforsikringsordningen hos Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet, der begge er uafhængige og uvildige instanser. Lovgivningen åbner ikke mulighed for, at jeg som minister kan gå ind i konkrete sager om patienterstatning.
Om de konkrete sager har patientforsikringen oplyst, at Patientforsikringen har tilkendt 5 kvinder erstatning som følge af, at de unødigt har fået fjernet et bryst som led i brystkræftbehandling på Bornholms Hospital. De 5 kvinder er tilkendt godtgørelse for varigt mén med udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel. Tab eller svær deformering af et kvindebryst ifølge méntabellen udløser en méngrad på 10 – 15 pct. Patientforsikringen har videre oplyst, at der også er udbetalt godtgørelse for svie og smerte i de tilfælde, hvor skaden har medført en forlænget sygeperiode, og det bekræftes, at erstatningsudbetalingerne i de omtalte fem sager gennemsnitligt udgør ca. 34.000 kr. I den forbindelse har Patientforsikringen gjort opmærksom på, at skaden i flere tilfælde var indtrådt før 1. juli 2002, hvor taksterne for udmåling af erstatning var betydeligt lavere, end de er i dag, jf. også nedenfor. Patientforsikringen har oplyst, at én af de fem kvinder har indbragt Patientforsikringens afgørelse for Patientskadeankenævnet med henblik på en eventuel forhøjelse af den tilkendte erstatning. Patientskadeankenævnet har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.
Videre kan jeg oplyse, at erstatning efter patientforsikringsordningen som udgangspunkt udmåles efter erstatningsansvarslovens almindelige regler. Justitsministeriet har herom oplyst, at der ved en gennemgribende revidering af erstatningsansvarsloven, som fandt sted ved lov nr. 463 af 7. juni 2001, skete en væsentlig generel forhøjelse af erstatningsniveauet ved personskade og tab af forsørger, blandt andet i form af en forhøjelse af kapitaliseringsfaktoren, som anvendes ved fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne, samt en generel forhøjelse af méngodtgørelsen med to tredjedele.
For så vidt angår Patientforeningens henvisning til den ved lov skete fordobling af erstatningsniveauet for voldsofre som argument for en forhøjelse af erstatningsniveauet i patientforsikringsordningen har Justitsministeriet oplyst, at de almindelige regler om erstatningsudmåling i erstatningsansvarsloven også finder anvendelse i forhold til voldsofre, jf. offererstatningslovens § 6 a. Den ved lov nr. 463 af 7. juni 2001 skete forhøjelse af erstatningsniveauet i erstatningsansvarsloven kommer således både voldsofre og skadelidte patienter omfattet af patientforsikringsordningen til gode.