Besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 23. oktober 2006

 

Spørgsmål 27:

"I hvilket omfang finder ministeren anledning til at hente inspiration i oplægget fra Preben Brandenhoff, M.D., USA, vedrørende transplantations- og donororganisation i USA, jf. alm. del. – bilag 40 i forhold til indsatsen på det danske donorområde."

 

Svar:

Som det også fremgår af min besvarelse af 13. september 2006 af spørgsmål nr. S 6921, har der i efteråret været overvejelser om en ændret organisering af organdonations- og transplantationsområdet. Overvejelserne har bl.a. baseret sig på forslag fra Nyreforeningen og Hjerteforeningen samt på udmeldinger fra Danske Regioner og transplantationsstederne. Disse forslag og udmeldinger har mange fællestræk med den organisering, som Preben Brandenhoff talte om i USA.

 

I september måned blev det i Sundhedsstyrelsens DRG-styregruppe besluttet, at der arbejdes på at indføre en takststruktur vedr. organdonorpleje og bistand ved organudtagning mv., således at donorafdelingen sikres finansiering af opgaven på samme måde, som jeg også forstod, det sker i USA.

 

I finanslovsaftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti indgår, at ”der er enighed om at etablere et nationalt organdonationscenter. Centret skal sikre, at der foretages den bedst mulige koordination og vurdering af anvendelsen af donororganer. Med udgangspunkt i de 3 eksisterende transplantationskoordinationsfunktioner i København, Odense og Århus etableres et organdonationskorps (rejsehold), der vil kunne bistå med rådgivning m.v. i forbindelse med stillingtagen til spørgsmålet om organdonation. Centeret vil endvidere kunne medvirke til uddannelse af det sundhedsfaglige personale, som involveres i arbejdet med organdonation. Udgifterne til centeret er 9 mio. kr. i 2007”.

 

På dette grundlag er det besluttet, at der etableres et nationalt organdonationscenter, bestående at en sekretariatsfunktion på Skejby Sygehus, organdonationskorps (rejsehold) tilknyttet de tre eksisterende transplantationskoordinatorfunktioner samt de eksisterende nøglepersoner på anæstesi- og intensivafdelingerne.

 

Organdonationskorpset placeres decentralt i de enkelte regioner og med koordinerende funktion hos de eksisterende transplantationskoordinatorfunktioner. Korpset kan tilkaldes af donorafdelingerne til at varetage de særlige opgaver i forbindelse med en organdonation, herunder sørge for speciallægebistand til varetagelse af hjernedødstest, varetage pårørendesamtaler, varetage efterfølgende kontakt med pårørende, såfremt disse måtte ønske det, varetage kontakt til transplantationskoordinatorerne vedrørende organudtagning mv. Korpsets opgaver i det enkelte tilfælde aftales mellem donorafdeling, sygehusets nøgleperson og korps. Organdonationskorpset tilkaldes via de tre transplantationskoordinatorer.

 

Da nøglepersonerne er til stede i det yderste led i sygehusregi – hvor de potentielle organdonorer vil kunne findes – er det helt oplagt at styrke og benytte dette korps til det opsøgende arbejde samt til systematisk vidensopsamling vedr. dødsfald og donorpotentiale. Dette korps styrkes således også ved centerdannelsen.

 

På samme måde som i USA bliver der en samlet organisering, som tager sig af donorproblematikken og kan gå aktivt ind i opgaven, når der foreligger donormelding.

 

Preben Brandenhoffs oplæg giver således i høj grad inspiration til den fremtidige organisering.