Besvarelse af spørgsmål nr. 268 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 5. februar 2007

 

Spørgsmål 268:

"I artiklen "Minister afviser heroinforsøg" i Berlingske Tidende den 30. januar 2007, fremgår det, at mens dødeligheden falder blandt narkomaner i "landene omkring Danmark", har antallet af dødsfald blandt narkomaner herhjemme været uændret siden 1995. Vil ministeren med henvisning hertil redegøre for resultaterne af regeringens tidligere forsøg på at hjælpe narkomaner ud af deres misbrug?"

 

Svar på spørgsmål nr. 268:

Jeg vil indledningsvis slå fast, at det ikke er korrekt, når det i Berlingske Tidende den 30. januar 2007 er anført, at de narkotikarelaterede dødsfald falder i landene omkring Danmark. 

Sundhedsstyrelsen har således over for mig oplyst, at der i Norge ses en stigning i antallet af narkotikarelaterede dødsfald i perioden fra 1995 frem til 2001 med et relativt højt niveau i årene 2000 og 2001 efterfulgt af et fald frem til 2003. Herefter ses igen en stigning fra 2003 til 2004. I Finland ses en stigning i perioden fra 1995 til 2005, dog med årlige udsving, mens der i Sverige ses en stigning fra 1995 frem til 2000, hvorefter der ses et fald frem til sidst opgjorte tal i 2003.

Det er ikke muligt direkte at sammenligne de europæiske landes data og statistiske opgørelser over antallet af narkotikarelaterede dødsfald, der publiceres af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Landene definerer og inkluderer dødsfald forskelligt, og der er forskelle i kvaliteten af indberetningerne og i landenes registerpraksis. Desuden må de indberettede tal i varierende grad betragtes som minimumstal, da der formentlig er tale om underrapportering i flere lande. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at den danske registrering af narkotikarelaterede dødsfald foretages i overensstemmelse med de retningslinjer, som er fastlagt af Overvågningscenteret.

Kampen mod narko er en kamp, som ikke lader sig vinde i den forstand, at vi kan opnå et samfund helt frit for narkotikamisbrug. Det er indlysende, at det ville være ønskeligt, men realistisk set er det et uopnåeligt mål. Ingen regering i noget land har da heller formået at ”løse” narkotikaproblemet, hvilket også underbygger, at der ikke findes hurtige eller enkle løsninger, der i et ”snuptag” kan løse narkotikaproblemet.

 

Der skal dog ikke herske tvivl om, at regeringen finder, at det samlede antal af narkotikarelaterede dødsfald herhjemme er foruroligende. Selvom årsagerne er mange, er ethvert stofmisbrugsrelateret dødsfald ét for meget, og der skal løbende arbejdes for at begrænse dødsfaldene uanset antallet.

Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 269.