Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 4. marts 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Budgetkontoret J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2007-0399-182 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 1
|
"Har ministeren kendskab til i hvilket omfang andre end ledende embedslæge Arne Poulstrup har haft denne holdning: â€Som statstjenestemand protesterer jeg ikke, og jeg smækker ikke med døreneâ€, og dermed reelt har forladt jobbet, uden at have oplyst arbejdsgiveren om den egentlige Ã¥rsag?".
Som oplyst i min besvarelse af spørgsmål nr. 194 har ingen embedslæger ved høringen i juni 2006 om ændring af tjenestested i forbindelse med kommunalreformen tilkendegivet, at de ønsker at fratræde deres stilling som følge af ændret tjenestested.
I løbet af 2006 er 4 embedslæger samt 1 ledende embedslæge fratrådt deres stilling, jf. også min besvarelse af spørgsmål nr. 264. Det kan oplyses, at de fire førstnævnte er fratrådt på grund af pensionering, mens sidstnævnte er fratrådt på baggrund af overgang til andet job.
Herudover har Sundhedsstyrelsen modtaget opsigelse fra en ledende embedslæge, Arne Poulstrup, og to embedslæger, som fratræder i de første måneder af 2007.
I forbindelse hermed skal jeg oplyse, at den ene af de to embedslæger fratræder på grund af pensionering, mens ledende embedslæge Arne Poulstrup, som opsagde sit job i slutningen af 2006, officielt begrunder sin fratræden med overgang til et andet job. Jeg har dog efterfølgende og efter min besvarelse af spørgsmål nr. 194 erfaret, at konsekvenserne af kommunalreformen har været en medvirkende årsag til hans fratræden.
For så vidt angår den anden embedslæge, som har opsagt sit job i slutningen af januar, så er der en direkte sammenhæng mellem dennes fratræden og konsekvenserne af kommunalreformen.