Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 262 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 29. januar 2007

 

Spørgsmål 262:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel i Politiken den 25. januar 2007: ”Læger fra Polen og Baltikum skal redde de danske sygehuse” og herunder oplyse:

-          i hvilket omfang læger fra Polen, Baltikum og andre lande de kommende fem Ã¥r forventes at skulle fungere i Danmark,

-          hvor stor en andel læger fra disse lande vil udgøre i forhold til den samlede lægestand i Danmark, og

-          hvilke problemer for patienterne (øget) brug af udenlandske læger kan udgøre".

 

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at regeringen først og fremmest ser positivt på de udenlandske lægers beskæftigelse i Danmark, idet Danmark nu og formodentlig i en del år fremover vil stå i en situation, hvor der er lægemangel. Regeringen opfatter derfor ikke overordnet set de udenlandske lægers beskæftigelse i Danmark som et problem.

 

Med henblik på at rette op på den danske lægemangel gjorde regeringen det også allerede i 2002 administrativt enklere for udenlandske læger at opnå autorisation i Danmark.

 

Det er klart, at det altid skal sikres, at et dansk sundhedsvæsen – også med et stigende antal udenlandske læger beskæftiget - leverer behandling af høj kvalitet.

 

I forhold til udenlandske læger er det rigtigt, at der – i modsætning til dansk uddannede læger - gælder en særlig problematik i relation til sprog og kendskab til særlige danske forhold.

 

Jeg kan i den sammenhæng oplyse, at EU-statsborgere uddannet som læge i et andet EU-land har ret til dansk autorisation, tilladelse til selvstændigt virke som læge og til speciallægeanerkendelse, hvis den pågældendes uddannelse opfylder kravene hertil. Det følger af direktiv 93/16/EØF af 5. april 1993 (med senere ændringer) om fremme af den fri bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser.

 

Der kan således ikke i forbindelse med udstedelse af de danske autorisationer kræves, at EU-læger (eller nordiske læger) har fulgt særlige kurser, hvorimod et sådan krav kan stilles til læger uddannet uden for EU og Norden.

 

På den baggrund er det den ansættende myndigheds ansvar (dvs. vedkommende region) at sikre, at lægen er bekendt med de regler og forpligtelser, der er i forbindelse med udøvelse af lægegerningen i Danmark og at de sproglige/kommunikative forudsætninger for at kunne varetage den konkrete stilling er tilstrækkelige. Dvs. at læger med patientkontakt naturligvis skal formå at kommunikere med patienten. Ligesom det gælder i alle andre ansættelsesforhold, går jeg ud fra, at den ansættende myndighed selvfølgelig vil sikre sig, at de tilstrækkelige kvalifikationer er til stede ved ansættelse og løbende følge op herpå.

 

Det skal generelt bemærkes, at det ifølge den danske autorisationslov er et krav, at enhver læge skal udøve lægegerningen med omhu og samvittighedsfuldhed. Denne bestemmelse dækker også en forsvarlig kommunikation med patienter, pårørende, andet sygehuspersonale m.fl.

 

Endelig kan jeg oplyse, at der findes forskellige tilbud om sprogkurser, bl.a. særlige kurser i lægedansk, og at Integrationsministeriet i september 2006 har udgivet pjecen ”Læge-dansk – om danskundervisningsforløb særligt tilrettelagt for udenlandske læger”. Målgruppen for pjecen er udbydere af sprogkurser samt uddannelsesansvarlige overlæger, vejledere og uddannelseskonsulenter på sygehusene. I pjecen beskrives bl.a. forskellige modeller for undervisningsforløb, og der oplyses om de finansielle og lovgivningsmæssige rammer.

 

For en mere uddybende beskrivelse af reglerne om autorisation til udenlandske læger skal jeg henvise til min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. S 359, stillet den 17. oktober 2005.

 

I relation til antallet af udenlandske læger i Danmark i de kommende år oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:

 

Det er vanskeligt at sige noget præcist om tilstrømningen af udenlandske læger de kommende år. Der forventes dog en fortsat indvandring af speciallæger som følge af manglen på speciallæger og de heraf afledte rekrutteringstiltag i regionerne. Det skal dog bemærkes, at vandringsmønsteret også vil afhænge af beskæftigelsessituationen og tilsvarende rekrutteringstiltag i vores nabolande.

 

Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at hovedparten af de læger, der kommer til Danmark kommer fra Polen og Litauen. Som det fremgår af tabel 1, så er det primært speciallæger, der kommer fra Polen, mens læger fra Litauen som hovedregel endnu ikke har opnået en speciallægeanerkendelse.

 

Størstedelen af lægerne fra Polen rekrutteres af det svenske rekrutteringsbureau ”Paragona”. Det er oplyst til Sundhedsstyrelsen, at de læger, der indgår aftale med rekrutteringsbureauet gennemgår et 6-måneders uddannelsesforløb omhandlende dansk sprog og kultur, herunder indførelse i det danske sundhedsvæsen m.v. Uddannelsesforløbet gennemføres i Polen inden afrejse til Danmark.

 

Læger fra Litauen, Estland, Letland søger individuelt. Sundhedsstyrelsen er gjort bekendt med, at der et nyt rekrutteringsbureau på vej, der vil rekruttere litauiske speciallæger. Indtil videre er det oplyst, at der skal rekrutteres 20 læger. Sundhedsstyrelsen har ikke oplysninger om, hvorvidt disse læger tilsvarende skal gennemgå kursus i dansk sprog og kultur, herunder indførelse i det danske sundhedsvæsen

 

Som det fremgår af tabel 1 udgjorde læger, der har opnået autorisation i Danmark pr 1. december 2006 fra de baltiske lande og Polen i alt 326.

                                                                                                         

Tabel 1 Antal autoriserede læger (personer) fra Polen og Baltiske lande pr. 1. december 2006

	Danmark	Estland	Letland	Litauen	Polen	Øvrige lande
Ikke speciallæge	11.230	4	4	83	72	2192
Speciallæge	17.156	3	3	30	127	1071

 

Antallet af autoriserede læger med udenlandsk uddannelse i Danmark betyder ikke nødvendigvis, at disse læger rent faktisk også arbejder i Danmark.

 

En del af disse læger udrejser således igen efter kortere eller længerevarende ophold i Danmark, og står dermed ikke efterfølgende til rådighed for det danske arbejdsmarked, jf. tabel 2. Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med årsagen hertil.

 

Tabel 2 Antal herboende læger med udenlandsk uddannelse fra Polen og de baltiske lande (herunder ikke-erhvervsaktive) pr. 1. december 2006

	Danmark	Estland	Letland	Litauen	Polen	Øvrige lande
Ikke Speciallæge	8163	3	4	75	36	701
Speciallæge	14.412	2	2	26	72	370