Dato:            20. februar 2007

Kontor:         Lægemiddelkontoret

J.nr.:             2007-1303-22

Sagsbeh.:   TBA

Fil-navn:       Dokument 7

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 255 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 25. januar 2007

 

Spørgsmål 255:

"Vil ministeren uddybe, hvilke overvejelser der er om at justere i niveauet for de prisændringer, som lægemiddelvirksomhederne kan tilmelde til taksten og hvordan de overvejelser hænger sammen med ministeriets afvisning af en bagatelgrænse, jf. prisloftsaftalen mellem Lægemiddelindustriforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet?"

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 875 af 17. august 2006 om Medicinpriser og leveringsforhold, at Lægemiddelstyrelsen kan afvise en prisanmeldelse, hvis den anmeldte ændring i apoteksindkøbsprisen er mindre end 1,00 kr. pr. pakning.

 

Den analysegruppe, som er nedsat i henhold til aftale om regionernes økonomi af 10. juni 2006, og som er omtalt i min besvarelse af spørgsmål nr. 254, vil overveje fordele og ulemper ved at justere niveauet for de prisændringer, som lægemiddelvirksomhederne kan anmelde til Medicinpriser. Disse overvejelser har således ingen sammenhæng til overvejelserne om en bagatelgrænse i form af et ”bælte”, hvortil der beregnes tilskud af lægemidlets fulde pris, som jeg går ud fra, at der sigtes til i spørgsmålet.