Dato:            2. marts 2007

Kontor:         Regional sundhed

J.nr.:             2007-12140-231

Sagsbeh.:   JVB

Fil-navn:       Dokument 12

 


Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 231 (SUU alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 18. januar 2007

 

 

Spørgsmål 231:

”Ministeren bedes kommentere vedlagte kronik fra Kristeligt Dagblad den 5. januar 2007 "Asylbørns sundhed ignoreres" samt oplyse, hvordan ministeren vil opprioritere asylbørns sundhedstilstand.”

 

Svar:

Jeg har bedt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet, og har fået oplyst følgende.

 

”Asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold i Danmark er omfattet af Udlændingeservices underholdsforpligtelse. Der henvises til udlændingelovens § 42 a.

 

Asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold får normalt udgifter til ikke-akutte, men nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice. Udgifterne dækkes til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for eventuel meddelelse af opholdstilladelse, eller til den pågældende udsendes af landet.

 

Efter praksis omfatter Udlændingeservices underholdsforpligtelse alene udgifter til nødvendige sundhedsmæssige ydelser. Følgende sundhedsmæssige ydelser anses efter praksis som nødvendige:

· asylansøgeres besøg hos alment praktiserende læge/vagtlæge

· indledningsvise behandlinger hos psykolog eller psykiater

· indledningsvise behandlinger hos visse speciallæger og

· smertelindrende tandbehandling

 

Udlændingeservice dækker herudover nødvendig, uopsættelig og smertelindrende sundhedsbehandling. Det er ikke et krav, at personen befinder sig i en livstruende situation. Det kan i øvrigt oplyses, at asylansøgere generelt ved ankomsten til et asylcenter tilbydes en helbredsundersøgelse af indkvarteringsoperatøren (Dansk Røde Kors eller Brovst og Hanstholm

Kommuner).

 

Uden for Udlændingeservices underholdsforpligtelse er de sundhedsmæssige ydelser til akut behandling, som asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold kan modtage fra det almindelige sundhedsvæsen. Asylansøgere m.fl. har i begrænset omfang ret til ydelser efter sygehusloven. I sådanne tilfælde er udgifterne til den givne sundhedsmæssige ydelse ikke

omfattet af Udlændingeservices underholdsforpligtelse efter udlændingelovens § 42 a.

 

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Udlændingeservice dækker en udlændings sundhedsbehandling, at der er indhentet en forudgående godkendelse for betaling af behandlingen hos Udlændingeservice. Der er dog visse former for nødvendig og ikke-akut sundhedsbehandling, som efter praksis kan iværksættes og finansieres af indkvarteringsoperatørerne.

 

Ved behandlingen af en ansøgning om godkendelse af ikke-akut sundhedsbehandling foretager Udlændingeservice en vurdering af, om sundhedsbehandlingen er nødvendig, uopsættelig og smertelindrende. Udlændingeservice har en lægefaglig og tandlægefaglig konsulent tilknyttet med henblik på lægefaglig rådgivning.

 

Det er den lægefaglige ekspertise, der stiller diagnosen for en patient, mens det er den juridiske ekspertise, der vurderer, om der på det grundlag, som den lægefaglige ekspertise har vurderet er til stede, kan tildeles behandling efter loven.

 

Den juridiske vurdering foretages af Udlændingeservices juridiske og administrative medarbejdere i øvrigt efter faglig sparring med Udlændingeservices lægefaglige konsulenter. Herved sikres det, at de lægelige oplysninger, som er en nødvendig del af afgørelsesgrundlaget, bliver forstået korrekt af sagsbehandlerne. Udlændingeservices sagsbehandling er i denne

sammenhæng på linie med sagsbehandlingen hos andre offentlige myndigheder, der træffer afgørelser i sager, hvor det er nødvendigt med lægefaglig bistand.

 

Særligt for så vidt angår asylansøgerbørn (personer under 18 år) kan det oplyses, at disse har samme adgang til sundhedsbehandling som herboende børn. Der er således i udgangspunktet ingen begrænsninger i adgangen til sundhedsbehandling (som der er for voksne asylansøgere), og i praksis gives asylansøgerbørn tillige samme ret til forebyggende sundhedsordninger samt vederlagsfri sundhedsbehandling som herboende børn.

 

Også for asylansøgerbørn gælder det imidlertid, at de ikke er omfattet af den danske sygesikringsordning. Det betyder, at indkvarteringsoperatørerne skal indsende en kautionsansøgning til Udlændingeservice med henblik på, at Udlændingeservice påser, at barnet er omfattet af Udlændingeservices underholdspligt, og at der ikke er tale om en akut sundhedsbehandling, som det påhviler regionerne at betale for.

 

Anerkendelsen af barnets ret til sundhedsbehandling og princippet om ligebehandling i henhold til FN's Børnekonvention har i praksis den betydning, at asylansøgerbørn gives samme ret til sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet som herboende børn.”

Som det fremgår, har asylansøgeres børn og herboende børn samme adgang til sundhedsbehandling, og asylansøgeres børns sundhedstilstand bliver således allerede prioriteret ud fra lægefaglige kriterier.

 

I øvrigt kan jeg henvise til integrationsministerens besvarelse af sundhedsudvalgets spørgsmål nr. 244 (SUU alm. del).