Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 220 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 11. januar 2007

 

Spørgsmål 220:

"I forlængelse af ministerens svar af 20. december 2006 af spørgsmål 69, alm. del, hvor der anmodes om en præcisering af, hvilke initiativer i kommunerne, der ønskes oplysninger om, skal der henvises til det faktum, at det fremover er kommunerne, der er ansvarlig for forebyggelsen, og at der bruges i størrelsesorden ca. 257 mio. kr. årligt på behandling af seksuelt overførbare sygdomme. På den baggrund findes det relevant at få oplyst hvilke kommuner, der har indtænkt/indarbejdet initiativer til forebyggelse af seksuelt overførbare sygdomme i deres sundhedsaftaler, og herunder hvis muligt oplysninger om, hvilke konkrete initiativer der er tale om."

 

Svar:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte den 22. januar 2007 en forespørgsel til samtlige danske kommuner, hvor kommunerne blev bedt om, at redegøre for deres initiativer til forebyggelse af seksuelt overførbare sygdomme.

 

I alt har 40 ud af landets 98 kommuner besvaret ministeriets brev. Jeg vedlægger kommunernes besvarelser, men vil her blot pege på nogle hovedtendenser i besvarelserne.

 

Besvarelserne viser stor mangfoldighed og et stort engagement i det kommunale arbejde med forebyggelse af seksuelle sygdomme.

 

Mangfoldigheden viser sig ved mangeartede kommunale initiativer. Enkelte kommuner har vedtaget en sundhedspolitik med reducering af antallet af provokerede aborter og seksuelt overførbare sygdomme som et politisk prioriteret område - med en række initiativer til følge. Et par at landets største kommuner har overtaget de tidligere amtslige centre for seksuel sundhed og har i den forbindelse en række aktiviteter. Andre kommuner vælger at satse på seksualoplysning i folkeskolen.

 

Initiativerne til forebyggelse af seksuelt overførbare sygdomme omhandler for det første den obligatoriske seksualundervisning i folkeskolen og for det andet øvrige forebyggende indsatser i forhold til andre målgrupper og i andre miljøer.

 

Seksual- og præventionsoplysning er en del af folkeskolens obligatoriske emne ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”. Der er tale om et obligatorisk emne uden et selvstændigt timetal, dvs. idéen er, at emnet skal indgå i de obligatoriske fag. Den del af emnet, der omfatter seksualitet, har forskelligt omfang i kommunerne, ligesom der også er flere måder at håndtere emnet på. Der er i langt de fleste kommuner tale om en seksualundervisning, som udover forebyggelse af kønssygdomme, også handler om følelser og seksualitet bredt forstået samt forebyggelse af uønsket graviditet. Nogle af kommunerne har alene undervisning i 9. klasse, mens andre har en mere udvidet seksualundervisning fordelt på forskellige klassetrin.

 

En række kommuner redegør for, at også udskolingsundersøgelsen er en del af undervisningen. Seks nye kommuner i det tidligere Vestsjællands Amt søger i et samarbejde at videreføre et undervisningstilbud målrettet folkeskolerne, som tidligere lå i amtet.

 

Hvad angår varetagelsen af undervisningen og oplysningerne synes de væsentligste aktører at være medarbejdere i den kommunale sundhedspleje, folkeskolelærere – ofte i et samarbejde - samt ung til ung formidlere. Der oplyses om efteruddannelsesaktiviteter for folkeskolelærere og sundhedsplejersker.

 

Nogle kommuner har udover seksualundervisning i folkeskolen også undervisning på ungdomsuddannelserne.

 

Flere kommuner vælger at uddele kondomer til forskellige grupper af borgere. Det kan gøres via Sund By butikker, via natteravne, ved større arrangementer og festmiljøer eller til undervisningsbrug på ungdomsuddannelserne. Kondomer uddeles også til grupper med særlige behov, især homoseksuelle og stofmisbrugere.

 

Indsatsen i forhold til stofmisbrugere involverer også uddeling af gratis sprøjter og kanyler. I en enkelt kommune tilbydes stofmisbrugerne en lidt bredere indsats, idet de bl.a. oplyses om seksuelt overførbare sygdomme, tilbydes vaccination og gratis kondomer, kanyler og sprøjter samt screening i forhold til Hepatitis B, HIV og andre kønssygdomme.

 

Enkelte kommuner har oplyst at have særlige tilbud til etniske minoriteter. Ligeledes har enkelte kommuner oplyst, at de påtænker en screening for kønssygdommen klamydia.

 

Som nævnt vedlægger jeg de kommunale besvarelser.