Besvarelse af spørgsmål nr. 210 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 8. januar 2007

 

Spørgsmål 210:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Nikoline Ziemer vedrørende behandling af grønlandske kræftpatienter, jf. alm. del - bilag 225, og herunder oplyse om grønlænderes rettigheder til behandling m.v. ved livstruende sygdomme adskiller sig fra danskernes, og i givet fald på hvilket måder."

 

Svar:

Grønlands hjemmestyre har som led i ønsket om øget selvstyre overtaget den regelfastsættende myndighed for samt administrationen af sundhedsvæsenet i Grønland ved lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland.

 

Hjemmestyret har efter overtagelsen af ansvaret for det grønlandske sundhedsvæsen fastlagt den grønlandske sundhedslovgivning, som bl.a. omfatter regler om adgang til behandling på sygehus.

 

Den danske sundhedslovgivning, herunder regler om behandlingsfrister for kræftbehandling, gælder således ikke i Grønland.

 

Jeg kan oplyse, at Sundhedsdirektoratet i Grønland har indgået aftaler om behandling af grønlandske borgere med danske hospitaler, især Rigshospitalet, i tilfælde, hvor den pågældende behandling ikke kan tilbydes på hospitaler i Grønland.

 

Det fremgår af henvendelsen fra Nikoline Ziemer, at den af hende omtalte grønlandske kræftpatient blev henvist til kemobehandling på Rigshospitalet.

 

I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at når Rigshospitalet modtager fx kræftpatienter til kemobehandling fra Grønland, skal hospitalet prioritere og behandle patienterne ud fra den enkeltes tilstand og behov, dvs. på lige fod med patienter, som har bopæl her i landet. Derimod gælder de særlige regler om maksimale ventetider og viderehenvisning til andre sygehuse, herunder private og udenlandske, ikke for de grønlandske patienter.