Dato:            22. februar 2007

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2007-12102-349

Sagsbeh.:   AJS

Fil-navn:       Dokument 11

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 204 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 4. januar 2007

 

Spørgsmål 204:

"Ved eventuelle forskelle, hvordan sikres det så, at ventetiderne mellem de enkelte sygehuse er sammenlignelige, og at det umiddelbart kan ses om ventetidsgarantien overholdes?"

 

Svar:

Opgørelserne af ventetider i relation til de fastsatte maksimale ventetider følger af bekendtgørelsen om livstruende sygdomme og er sammenlignelige på dette grundlag. Der kan imidlertid være andre oplysninger, som kan være relevante i forhold til at få et dækkende billede af tidsforløbet for en patient i sygehusvæsenet. Det er bl.a. på denne baggrund, at vi er i gang med at skabe grundlag for opgørelser af de såkaldte interne ventetider.