"Ministeren bedes kommentere oplæg fra Foreningen For Stråleramte Thulearbejdere modtaget under foreningens foretræde for udvalget den 6. december 2006, og herunder oplyse mere generelt hvilket beredskab Danmark som stat har i situationer, hvor udstationerede danskere udsættes for lignende risici i dag, således at eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser af udstationeringen og eventuelle afledte erstatningskrav heraf kan fastlægges. I hvilket omfang skal de mennesker, der står overfor udstationeringen, forud for udstationeringen oplyses om de sundhedsmæssige risici forbundet hermed?"
Thulearbejderne henviser i henvendelsen til Sundhedsudvalget for det første til en sag ved Europa-Parlamentets udvalg for andragender. Sagen handler bl.a. om, hvorvidt Danmark i følge Euratom-traktaten er forpligtet til at gennemføre yderligere helbredsundersøgelser af Thulearbejderne. Thulearbejderne henviser endvidere til, at statsministeren i et svar til MP Jens Peter Bonde har åbnet op for nye undersøgelser, hvorimod indenrigs- og sundhedsministeren efterfølgende har svaret Jens Peter Bonde, at der ikke er grundlag for yderligere helbredsundersøgelser af Thule-arbejderne.
Jeg skal hertil anføre, at regeringen – ligesom EU-kommissionen – finder, at EURATOM-traktaten ikke finder anvendelse i Thule-sagen. Regeringen har imidlertid Ã¥bent givet EP-udvalget omfattende materiale i sagen, og selvom regeringen er uenig i den juridiske analyse, tilbageholder man ikke oplysninger om de sundhedsmæssige aspekter af ulykken. Fra midten af 1980’erne til 1995 har der under skiftende danske regeringer været gennemført en række helbredsundersøgelser af personer, der i sin tid bistod med oprydningsÂindsatsen i Thule.
Undersøgelserne har ikke kunnet påvise, at Thule-arbejderne, de grønlandske fangere eller den lokale befolkning har fået helbredsskader som følge af radioaktivitet.
Den 7. og 8. oktober 1995 blev der afholdt en offentlig høring. Det blev på høringen konkluderet, at de hidtidige gennemførte undersøgelser ikke havde kunnet påvise, at Thulearbejderne, de grønlandske fangere eller den lokale befolkning havde fået helbredsskader som følge af radioaktiv eksposition. Et folketingsflertal besluttede efterfølgende at yde en kulancemæssig godtgørelse på 50.000 kr. til civile arbejdere og grønlændere m.fl., som opholdt sig i nærhed af Thulebasen på ulykkestidspunktet og under oprydningsarbejdet. Godtgørelsen blev givet for den store indsats, der blev ydet i forbindelse med ulykken, det efterfølgende oprydningsarbejde, og fordi usikkerhedsmomenterne i sagen kunne have medvirket til udvikling af de symptomer, som Thulearbejderne beskriver.
I den seneste registerundersøgelse fra december 2005 fra Statens Institut for Folkesundhed konkluderes det bl.a.: â€De gennemførte analyser kan med stor sikkerhed afvise, at Thule-arbejderne som gruppe er blevet pÃ¥ført en stor overdødelighed eller en stærkt forøget kræftsygelighed pÃ¥ grund af flystyrtetâ€. Det er begrundelsen for, at jeg i oktober 2006 afviste, at der er grundlag for at gennemføre yderligere helbredsundersøgelser af Thule-arbejderne.
Thulearbejderne anfører endvidere, at man i den samarbejdsgruppe, som er nedsat mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsdirektoratet i Grønland har drøftet spørgsmålet om omfanget af yderligere undersøgelser af forureningen i området omkring Narssarsuk. Der henvises til, at man fra grønlandsk side har et ønske om, at yderligere undersøgelser kommer til at omfatte Saunders Ø og Wolstenholme Ø.
Jeg kan hertil oplyse, at det på det sidste møde i samarbejdsgruppen den 12. februar 2007 blev aftalt, at yderligere undersøgelser bør omfatte systematisk undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Narsaarsuk, en mere detaljeret undersøgelse og afgrænsning af det konstaterede område med særlig forhøjet forurening syd og øst for hytterne, forekomst af radioaktive partikler i luften ved Narssaarsuk samt screening af radioaktiv forurening på landjorden ved fangstområdet Grønnedal, Saunders Ø, Wolstenholme Ø, bopladsen Moriusaq og Thulebasen.
Samarbejdsgruppen har således lagt op til, at lokalbefolkningens ønsker til undersøgelser i bestemte områder omkring nedstyrtningsstedet og i forhold til, hvor radioaktivt materiale fra flystyrtet eventuelt kan være blevet båret hen med vinden efterfølgende, imødekommes.
Endelig foreslår Thulearbejderne, at der nedsættes et udvalg, som kan gennemgå sagen ende til anden.
Jeg skal hertil anføre, at den danske regering anser sagen med Thulearbejderne for afsluttet. Som beskrevet ovenfor har gentagne undersøgelser af Thulearbejderne ikke kunnet påvise højere dødelighed eller kræftforekomst blandt Thulearbejderne som følge af flystyrtet. Jeg finder derfor ikke grundlag for at genoptage Thulearbejdernes sag.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, som vedrører det danske beredskab i lignende situationer, som Thule-arbejderne var ude i, kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 65 (alm. del).