Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 15. januar 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Internationalt kt. Fil-navn:Â Â Â Â Â Â SUU spm. 193
|
"Hvis en sundhedsperson har fået kritik på baggrund af kritisabel behandling, hvordan skal patienter så kunne vide at der har været kritik af den pågældende – herunder patienter, der allerede er i klinikken til behandling og patienter, der ikke har adgang til nettet"
Det følger af bekendtgørelse nr. 1367 af 15. december 2005 om offentliggørelse af afgørelser i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn med visse nærmere angivne undtagelser offentliggør afgørelser med navn, titel og autorisationsnummer, subsidiært fødselsdato, på den indklagede sundhedsperson, hvor der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller givet kritik i forbindelse med kosmetisk behandling.
Offentliggørelsesordningen omfatter ifølge ovennævnte bekendtgørelse tillige afgørelser, der er truffet i det klagesystem, som er aftalt mellem de driftansvarlige myndigheder for sundhedsvæsenet og Dansk Tandlægeforening og hvor der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse.
Det følger endvidere af ovennævnte bekendtgørelse, at afgørelserne offentliggøres på internettet på adressen www.sundhed.dk, og at afgørelserne tillige kan offentliggøres på Patientklagenævnets hjemmeside www.pkn.dk. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Patientklagenævnet benytter sig af muligheden for at offentliggøre afgørelser på deres hjemmeside, og at Patientklagenævnet vil påføre navnet på hver enkelt sundhedsperson i den nuværende oversigt over offentliggjorte afgørelser.
Sundhedsstyrelsen offentliggør ifølge ovennævnte bekendtgørelse faglige påbud, beslutninger om, hvem der er sat under skærpet tilsyn, samt fratagelser af og indskrænkninger i lægers og tandlægers ordinationsret. Afgørelserne offentliggøres med navn, titel og autorisationsnummer, subsidiært fødselsdato, på den sundhedsperson, afgørelsen vedrører, samt med indholdet af det meddelte tilsynsindgreb, og således at det fremgår, på hvilket grundlag indgrebet er meddelt.
Afgørelserne offentliggøres ifølge ovennævnte bekendtgørelse på internettet på adressen www.sundhed.dk, og kan tillige offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Sundhedsstyrelsen på forsiden af deres hjemmeside har opsat et link, der fører til de offentliggjorte afgørelser på www.sundhed.dk, og at Sundhedsstyrelsens hjemmeside vil blive suppleret med en samlet oversigt med sundhedspersonens navn, erhverv og foranstaltning vedrørende samtlige offentliggjorte sager.
Borgere, der ikke har adgang til internettet fra hjem eller arbejde, har sædvanligvis mulighed for at få adgang til internettet på bibliotekerne.
Borgere, der ikke selv er i stand til at søge på internettet, og som heller ikke kan få hjælp hertil, kan rette telefonisk eller skriftlig henvendelse til enten Patientklagenævnet eller Sundhedsstyrelsen med anmodning om oplysninger.
Â