Besvarelse af spørgsmål nr. 19 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 16. oktober 2006

 

Spørgsmål 19:

"Er der foretaget undersøgelser eller foreligger der dokumenteret viden om, hvorvidt der er et særligt samspil mellem anvendelse af smertestillende medicin og fysisk aktivitet hos patienten, og hvad er i givet fald konklusionerne?”

 

Svar:

Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen. På baggrund heraf kan jeg oplyse følgende.

 

Der foreligger kun i begrænset omfang dokumenteret viden om konsekvenser ved brug af smertestillende lægemidler i forbindelse med fysisk aktivitet.

 

Anvendelse af smertestillende lægemidler er udbredt blandt sportsudøvere - såvel professionelle som amatører. De anvender især NSAID-præparater (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler), der populært kaldes gigtmedicin. Denne gruppe omfatter en stor mængde lægemidler, der er kemisk forskellige, men har den samme virkningsmekanisme. De bruges mod forskellige smerter, bl.a. ved gigt, rygproblemer og akut overlastning ved sportsskader.

 

Der foreligger ingen klar videnskabelig dokumentation for, at brug af NSAID fører til hurtigere opheling af sportsskader, men dog heller ikke at brugen forsinker en naturlig opheling. Anvendelse af NSAID kan således ikke erstatte en egentlig behandling, der som oftest blot er ro og aflastning. Generelt tilråder forfattere af undersøgelser om brug af NSAID, at der ved sportsskader anvendes paracetamol (et ikke-NSAID) eller NSAID i lavest effektive dosis i kortest mulige tid - og da kun i smertestillende øjemed.

 

Velkendte bivirkninger ved NSAID er udvikling af mavesår, herunder blødende mavesår, som kan være livstruende. Risikoen afhænger af det enkelte lægemiddel. Men risikoen er især afhængig af dosis og behandlingens varighed. Andre bivirkninger kan være påvirkning af lever og nyre, hududslet og væskeophobning i kroppen.

 

Jeg kan oplyse, at mulige negative konsekvenser ved anvendelse af NSAID blandt fysisk aktive (med eller uden sportsskader) generelt ikke er belyst i videnskabelige undersøgelser. Der foreligger heller ikke undersøgelser til belysning af, hvorvidt forekomsten af de nævnte bivirkninger er anderledes blandt fysisk aktive end andre medicinbrugere.

 

Desuden kan jeg oplyse, at en undergruppe af NSAID, de såkaldte COX-2 hæmmere, har vist sig at være forbundet med en øget risiko for hjerte-kar bivirkninger. Det gælder især for personer som i forvejen har risiko for at få en blodprop. Lignende, men dog generelt langt mindre, risiko synes at være forbundet med de traditionelle NSAID blandt patienter med en i forvejen eksisterende risiko for blodprop. Med hensyn til mulige hjerte-kar bivirkninger - herunder risiko for blodprop og pludselig uventet død - foreligger der ingen videnskabelige undersøgelser, som særskilt har belyst denne problemstilling blandt fysisk aktive. Det er derfor uvist, om anvendelse af NSAID i forbindelse med fysisk aktivitet udgør en særlig risiko for udvikling af blodpropper.