Dato:            9. januar 2007

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2006-12100-239

Sagsbeh.:   ajs

Fil-navn:       Dokument 1

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 175 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 13. december 2006

 

Spørgsmål 175:

"Ministeren bedes oplyse, hvor store normeringerne skal være inden for de enkelte relevante faggrupper, for at de offentlige sygehuse selv kan opfylde behandlingsgarantierne inden for kræftområdet"

 

Svar:

Lad mig indledningsvis for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at behandlingsgarantien er et sæt regler for, at myndighederne skal gøre alt, hvad de kan for at finde og give patienten et andet tilbud – evt. i udlandet, hvis det ikke er muligt at undersøge eller behandle inden for de tidsfrister, der er fastsat i lovgivningen. At de offentlige sygehuse selv opfylder behandlingsgarantien vil således reelt sige, at de selv finder et tilbud til patienten inden for fristen. Det forventer jeg vil være tilfældet inden for meget kort tid, og det handler ikke så meget om normeringer som om planlægning og udnyttelse af kapacitet i udlandet.

 

Hvis der med spørgsmålet derimod sigtes til, hvad der skal til for, at alle danske kræftpatienter kan behandles inden for fristerne i Danmark, så er problemstillingen en lidt anden, idet det i højere grad handler om ren behandlingskapacitet. Men det er ikke muligt at reducere behandlingskapacitet til normeringer. Det handler også om f.eks. udstyr, arbejdstilrettelæggelse og sikring af, at der overhovedet er kvalificeret personale til rådighed.

 

Regeringen har netop indgået en aftale med Dansk Folkeparti om, at der etableres en statslig meraktivitetspulje på 102 mio. kr. målrettet strålebehandlingsområdet. I forvejen har vi skabt grundlag for en massiv investering i scannere og strålekanoner. Der er således de nødvendige økonomiske midler til rådighed, og regeringen er fast besluttet på at sikre, at det også vil være tilfældet i fremtiden.

 

Samtidig sættes der frem til 1. april næste år ind på en række andre punkter med bl.a. en analyse af mulighederne i forhold til efteruddannelse, opgaveglidning m.v. og en arbejdsgangsanalyse af de seks strålecentre m.h.p., at de kan lære af hinandens stærke sider. For at sikre fremdriften i disse projekter og på kræftområdet i det hele taget har jeg oprettet en særlig enhed, der skal følge op på indsatsen.