Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2. november 2006 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Sundhedspolitisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-12101-101 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 3
|
"Ministeren bedes oplyse, hvor mange midler, der er afsat til kræftmedicin i Økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen for 2007, herunder i hvilket omfang afsatte midler til kræftmedicin indgår i de 800 mio. kr., der er afsat til indkøb af nyt udstyr til sygehusene."
I aftalen om regionernes økonomi i 2007 er der aftalt et niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2.650 mio.kr. på sundhedsområdet. Der er i den forbindelse afsat en låneramme på 800 mio. kr. til anskaffelse af medico-teknisk udstyr. Lånerammen, der fordeles efter bloktilskudsnøglen, kan ikke anvendes til kræftmedicin.
De øgede midler til kræftmedicin, som følger af Økonomiaftalen, er derimod indeholdt i aftalen om det generelle løft til sygehusområdet på 725 mio.kr. til generel aktivitetsudvikling, nye behandlingsformer, kræftmedicin, uddannelse mv. Også dette beløb fordeles efter bloktilskudsnøglen.
Det er ikke i selve Økonomiaftalen udspecificeret, hvor stor en andel af de 725 mio. kr., som kan anvendes på kræftmedicin. Men i det talmateriale, som lå til grund for aftalen, var det forudsat, at 300 mio. kr. af det samlede løft til sygehusområdet skulle gå til dækning af øgede medicinudgifter på sygehusene. Det er ikke specificeret, hvor stor en andel heraf, der skal gå til kræftmedicin, men det må forventes at være en betydelig andel.