Dato:            16. maj 2007

Kontor:         Kommunal sundhed

J.nr.:             2006-1421-104

Sagsbeh.:   mu

Fil-navn:       spm153

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 153 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 29. november 2006.

 

Spørgsmål 153:

"Kan ministeren bekræfte, at der på en nylig WHO-konference blev vedtaget et charter med anbefaling af tunge afgifter på usunde og sukkerholdige produkter, og vil ministeren oplyse Danmarks indstilling til chartret?"

 

Svar:

På WHO-konferencen den 15.-17. november 2006 blev ”European Charter on counteracting obesity” drøftet og vedtaget.

 

Chartret er relativt overordnet og generelt. Det beskriver udfordringer i forhold til svær overvægt, mål og principper, fx behov for politisk lederskab, balancen mellem det personlige og det samfundsmæssige ansvar, vigtigheden af partnerskaber, rammer og redskaber, fx tværministeriel indsats, det civile samfunds, den private sektors og mediernes rolle og væsentlige initiativer.

 

Chartret indeholder ikke anbefalinger af tunge afgifter på usunde og sukkerholdige produkter.

 

Danmark stemte for chartret.