Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. S 5840, som Charlotte Fischer har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 27. juni 2006

 

Spørgsmål S 5840:

”Kan ministeren oplyse, hvilke muligheder multiple sclerosepatienter, der fremover selv vil skulle betale for deres fysioterapi, har for at få økonomisk støtte til udgifterne til deres behandling?”

 

Svar:

”Multiple sclerosepatienter, som ikke har krav på vederlagsfri fysioterapi, er efter lægehenvisning berettiget til tilskud til behandling hos fysioterapeut. Det følger af bekendtgørelse nr. 405 af 18. maj 2001 om tilskud efter sygesikringsloven til fysioterapeutisk behandling. Tilskuddet fra Sygesikringen udgør ca. 40 pct. af de aftalte honorarer. Patientens egenbetaling for en normalbehandling vil herefter udgøre ca. 140 kr., eventuelt med et tillæg på 47 kr. i tilfælde af en særlig tidskrævende indsats.

 

Herudover kan jeg oplyse, at jeg til brug for besvarelsen har indhentet en udtalelse fra Socialministeriet om de tilskudsmuligheder, som findes i den sociale lovgivning. Socialministeriet har oplyst følgende:

 

”Kommunen kan efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik yde hjælp til betaling af udgifter til sygebehandling, herunder fysioterapi, og lignende, hvis

·      udgiften ikke dækkes af anden lovgivning

·         ansøgeren og ægtefællen ikke selv har økonomisk mulighed for at       betale udgiften, og

·      behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

 

Denne mulighed gælder personer med lav indkomst, herunder personer, som har fået tilkendt førtidspension efter reglerne gældende fra den 1. januar 2003.

 

Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder vurdere om ansøgeren selv har mulighed for at betale en del af udgiften.

 

Kravet om at behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, vil som hovedregel være opfyldt, hvis behandlingen er lægeligt dokumenteret.

 

Personer, som har fået tilkendt førtidspension efter reglerne fra før den 1. januar 2003, og folkepensionister har mulighed for at søge helbredstillæg til betaling af deres egne udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter sygesikringsloven, herunder udgifter til fysioterapi. Der kan ydes helbredstillæg på op til 85 % af pensionistens egne udgifter.

 

Økonomisk særligt vanskeligt stillede pensionister har endvidere mulighed for at søge personligt tillæg til dækning af den resterende del af egenudgiften.

 

Socialministeriet kan desuden oplyse, at det fremgår af servicelovens § 73, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

 

For personer med betydelig nedsat funktionsevne kan hjælpen efter denne bestemmelse omfatte egentlig optræning og behandling. Bestemmelsen videreføres efter 1. januar 2007 i servicelovens § 85. Bestemmelsen omfatter et bredt spektrum af socialpædagogiske og andre støtteforanstaltninger. Der er en glidende overgang fra denne bestemmelse til det almindelige sundhedssystem.

 

Efter servicelovens § 73 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Bestemmelsen videreføres ligeledes uændret efter 1. januar 2007, som § 86, stk. 2.

 

Tilbud om vedligeholdelsestræning gives efter en konkret vurdering og skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og gives til personer, som har behov for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af personer med kroniske lidelser.

 

Det er den kommunale myndighed, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal gives tilbud efter servicelovens §§ 73 eller 73 a, eller om behovene kan dækkes af andre bestemmelser. Det beror på en konkret individuel vurdering i den enkelte sag. Det er ikke diagnosen, men borgerens funktionsevne, der er afgørende for, hvilken form for hjælp, der er pligt til at yde efter serviceloven. Tilbud efter servicelovens §§ 73 og 73 a ydes uafhængig af borgernes indkomstforhold.”

 

Jeg kan henholde mig til Socialministeriets oplysninger”.