Besvarelse af spørgsmål nr. 13 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 12. oktober 2006

 

Spørgsmål 13:

"Ministeren bedes i forlængelse af sit svar af 21. september 2006 på alm. del – spm. 538, 2005-06 oplyse, hvornår initiativerne i Kræftplan II forventes at virke, således at den lovede behandlingsfrist overholdes?"

 

Svar:

Jeg skal henvise til min besvarelse af samråd B-G om ventetid på kræftområdet den 11. oktober 2006 og min besvarelse af spørgsmål nr. 15 (Alm. del), hvormed jeg har oversendt talepapiret fra samrådet til Sundhedsudvalget.

 

Af samrådet fremgik bl.a., at reglerne om de maksimale ventetider er gældende. Og det har de været hele tiden. Helt tilbage fra de oprindelige regler fra 1999. Det betyder ikke, at fristerne ikke i perioder siden da har været under pres. Det er de også i dag. Det er regeringen i høj grad opmærksom på. Og det gør vi noget ved.

 

Jeg kan på baggrund af de indberettede ventetider fra sygehusene konstatere, at tiderne til såvel behandling som til forundersøgelse for langt hovedparten af sygehusene er på et niveau, som opfylder garantierne for ventetid ved livstruende sygdomme.

 

Det fremgår eksempelvis, at 18 ud af 19 sygehuse tilbyder behandling for kræft i æggestokke inden for garantien, at 17 ud af 17 sygehuse tilbyder forundersøgelse til lungekræftbehandling inden for garantien, og at 24 ud af 27 sygehuse tilbyder behandling for tyktarmskræft inden for garantien. Listen kunne fortsættes med opgørelser, der viser, at langt hovedparten af sygehusene kan tilbyde forundersøgelse eller behandling inden for de tidsfrister, som garantien udstikker.

 

De seks kræftcentre med strålebehandling har i nogen tid haft vanskeligt ved at tilbyde alle patienter strålebehandling inden for de fire uger, der er fastsat som mål. Det fremgår også af sygehusenes rapporteringer. På lungekræftområdet er det f.eks. kun på kræftcentret på Ålborg sygehus, at man kan komme i efterbehandling inden for 4 uger. På de andre fem kræftcentre kan man komme ud for at skulle vente op til både seks, otte og ti uger. En ventetid, der går ud over de fastsatte frister er naturligvis ikke acceptabelt.

Behandlingsgarantien betyder, at hvis de fastsatte frister ikke kan overholdes, skal patienten tilbydes henvisning – evt. med Sundhedsstyrelsens hjælp – til andre sygehuse, herunder private eller udenlandske om nødvendigt.

 

Målet er naturligvis, at behandlingen bør kunne tilbydes på de danske centre til de tider, der er fastsat. Det bør kun undtagelsesvis være nødvendigt at henvise patienten til behandling på et andet offentligt eller privat sygehus eller til behandling i udlandet.

 

Og jeg vil gerne understrege, at alvorligt syge kræftpatienter naturligvis skal have den hjælp, de har brug for. Og de skal have den hurtigt. Jeg lægger derfor afgørende vægt på, at afdelingerne på landets sygehuse gør, hvad der er muligt for at opnå den kortest mulige ventetid. Og at sygehuspersonalet sørger for at informere patienterne om de muligheder, der er for at blive behandlet på et andet offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet, hvis fristerne ikke kan overholdes. Det er jo en forudsætning for, at patienten kan benytte sig af den behandlingsgaranti, patienten har fået med reglerne om maksimale ventetider.

 

Det pres på kapaciteten, som kræftcentrene oplever, har ført til, at regeringen har skærpet bestræbelserne på at forbedre kræftbehandlingen. Regeringen har således allerede taget initiativ til både at øge behandlingskapaciteten og til at sikre en bedre udnyttelse af den kapacitet, som allerede er til stede.

 

Det er ikke muligt at angive en dato for, hvornår regeringens initiativer vil medføre, at de behandlingstilbud, som ikke allerede tilbydes inden for fristen, kommer med, men det er klart, at regeringen løbende vil følge op på effekten af de allerede iværksatte og kommende initiativer og vurdere, om der er behov for yderligere tiltag.