Tak for dit brev af 7. august 2006, hvori du på vegne af De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) tilkendegiver, at DSI ønsker at drøfte forskellige problemstillinger angående fysioterapi. Konkret nævner du, at spørgsmålet om vederlagsfri fysioterapi for sclerosepatienter samt ministeriets vejledning og bekendtgørelse om genoptræning er baggrunden for henvendelsen.
Du henviser til, at Sundhedsstyrelsen i maj 2006 meddelte Scleroseforeningen, at sclerosepatienter ikke længere vil have dispensation fra kriteriet om et svært fysisk handicap i visitationen til vederlagsfri fysioterapi. Som du ved, er baggrunden for Sundhedsstyrelsens beslutning, at der fagligt set ikke kan argumenteres for at undtage en enkelt patientgruppe, sclerosepatienter, fra kriteriet om svært fysisk handicap.
DSI foreslår, at hele ordningen vedr. den vederlagsfri fysioterapi undergår en grundlæggende undersøgelse, og DSI har udarbejdet et oplæg til en sådan gennemgang.
Jeg kan til din orientering oplyse, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet aktuelt har overvejelser om eventuelt at flytte myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi fra regionerne til kommunerne. Målsætningen for disse overvejelser er at få kortlagt, om et ændret myndighedsansvar vil bidrage til at sikre en mere sammenhængende indsats på trænings- og fysioterapiområdet. Det gælder både sammenhæng i opgavevaretagelsen og sammenhæng i det enkelte behandlingsforløb. Jeg vil i den forbindelse fremhæve, at vi med sundhedsloven og indførelsen af sundhedsaftaler har givet regioner og kommuner et redskab til at sikre samordning og sammenhæng for de patientforløb, der går på tværs af de forskellige myndighedsniveauer. Det gælder bl.a. for genoptræningsindsatsen.
DSI peger i sit oplæg på, at den vederlagsfri fysioterapi i højere grad bør tilrettelægges med sigte på forebyggelse, og henviser til at der, udover fordele for den enkelte patient, vil være beskæftigelsesmæssige og dermed samfundsøkonomiske fordele forbundet med en styrket forebyggende indsats. Jeg er enig i, at der mange gode grunde til at styrke forebyggelse og sundhedsfremme. Det er også derfor, at vi med sundhedsloven har vi givet kommunerne en større rolle og nye opgaver på forebyggelsesområdet, og ved at inddrage kommunerne i finansieringen af sundhedsvæsenet har vi givet kommunerne et styrket økonomisk incitament til at prioritere den forebyggende indsats.
Der er således taget en række nye initiativer, der også vil få betydning for fysioterapiområdet, herunder den vederlagsfri fysioterapi. Jeg synes, at vi nu skal høste de første erfaringer af de allerede igangsatte tiltag, før vi eventuelt træffer nye beslutninger. Jeg vil naturligvis give DSI lejlighed til at udtale sig om resultatet af ministeriets overvejelser om eventuelt at flytte myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi.
Med venlig hilsen