Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 24. maj 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Kommunal sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-1463-24 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 2
|
"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Poltiken den 23. oktober 2006 â€Mangel pÃ¥ statspenge til stressforskning"
I artiklen beskrives stress af flere aktører på området som et stigende samfundsproblem.
Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Finn Kamper-Jørgensen, citeres for, at instituttet ikke har noget reelt budget til at gennemføre stressforskning for. Direktøren udtaler, at â€vi ved meget lidt om, hvad der forebygger stressâ€.
Stressforskning kan i grove træk opdeles i folkesundhedsrelateret stressforskning, klinisk stressforskning og stressrelateret biomedicinsk grundforskning. Stressforskningskompetence på Statens Institut for Folkesundhed ligger på det folkesundhedsvidenskabelige område.
Instituttet har kortlagt dansk stressforskning 1998 – 2005, jf. www.si-folkesundhed.dk/Forskning/Sundhedsvaner/Stress/Stressdatabasen. Kortlægningen baserer sig på oplysningerne fra institutioner og forskere, der arbejder med stressforskning. Stressdatabasen indeholder 103 projekter.
Af databasen fremgår, at der foregår stressforskning på en lang række forskningsinstitutter m.v. i Danmark. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er den danske forskningsinstitution, som har flest projekter registreret i stressdatabasen.
Forskningen finansieres via statslige forskningsrådsmidler, institutternes egne bevillinger og private fonde. Det må således konstateres, at stressforskning også i Danmark bliver prioriteret.
Den danske stressforskning skal i øvrigt ses i sammenhæng med den internationale stressforskning. Resultater herfra vil også bidrage til forebyggelse og behandling af stress i Danmark.