Dato:            5. december 2006

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2006-12170-22

Sagsbeh.:   LDN

Fil-navn:       S 12 CASAus af jordemødres arbejdsforhold.doc

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 12 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 10. oktober 2006

 

Spørgsmål 12:

"Ministeren bedes kommentere artiklen: "Fødegangen passes af jordemødre på overtid", i Politiken søndag den 24. september 2006, jf. alm. del - bilag 18."

 

Svar:

Det fremgår af artiklen, at CASA, Center for Alternativ Analyse, på foranledning af Jordemoderforeningen har lavet en ny spørgeskemaundersøgelse af jordemødres arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø og sammenlignet med en tidligere undersøgelse fra 1998. Af undersøgelsen fremgår det bl.a., at størstedelen er tilfredse med deres job som helhed, men at tingene godt kunne være bedre. Mange jordemødre giver således udtryk for at være utilfredse med de betingelser, arbejdet foregår under. Tre ud af ti jordemødre overvejer at sige op begrundet i ønske om at få bedre arbejdstider, bedre løn, og fordi arbejdet vurderes at være for udmattende/anstrengende. Sygefraværet er stigende, og stress og udbrændthed er udbredt. Og ca. 1/3 finder det på grund af tidspres svært at leve op til de krav, de stiller til sig selv og den kvalitet, de gerne vil yde i arbejdet.

 

Indledningsvis vil jeg sige, at forholdet mellem antal fuldtidsbeskæftigede jordemødre (eksl. Københavns- og Frederiksberg Kommuner samt H:S) og antal fødte børn i 1998 hhv. 2005 stort set er det samme. I 1998 var der 66.491 levendefødte børn fordelt på 935 jordemødre, mens tallet i 2005 var på 64.595 børn og 920 jordemødre. Det gennemsnitlige antal fødsler pr. jordemoder er således svagt lavere i 2005 i forhold til 1998.

 

Når det er sagt, er det naturligvis vigtigt, at jordemødrene på fødeafdelingerne oplever, at de har mulighed for at løse deres opgaver på fagligt forsvarlig vis, så de fødende får et godt fødselsforløb. Og det er mit indtryk, at langt størstedelen af de fødende har en god fødselsoplevelse. Det fremgår da også af undersøgelsen, at klienterne påskønner det arbejde, jordemødrene udfører, og at flertallet af jordemødrene selv oplever, at de kan honorere kravene fra klienterne.

 

Jeg er imidlertid bekendt med, at der er mangel på jordemødre visse steder i landet. Det er der ikke noget nyt i. Derfor har regeringen årligt øget optaget på jordemoderskolerne i København og Aalborg fra 2002 og oprettet en ny jordemoderskole i Esbjerg, der gik i gang i 2005. Det har udvidet kapaciteten på jordemoderuddannelsen betydeligt, så det samlede optag på jordemoderuddannelsen i 2006 er på 157 studerende mod kun 90 i 2001. Uddannelsen varer 3½ år, så der er nye jordemødre på vej.

 

Men det er samtidigt vigtigt at fastholde de erfarne jordemødre på fødeafdelingerne.

 

Jeg skal i den forbindelse understrege, at det er det enkelte amt, den enkelte sygehusledelse og den enkelte fødeafdeling, der er ansvarlige for arbejdsforholdene og det psykiske arbejdsmiljø på stedet, herunder også at sikre, at arbejdet på afdelingerne arbejdstilrettelægges, så personalet oplever, at de kan levere en ydelse af høj faglig såvel som omsorgsmæssig kvalitet.

 

Jeg har i den forbindelse noteret mig, at formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen, har givet udtryk for, at det kan være relevant at se nærmere på arbejdstilrettelæggelsen på fødeafdelingerne, herunder om der er nogle rutiner og arbejdsopgaver, der med fordel kan lægges om, eller om andre faggrupper kan inddrages til opgaver, der ikke forudsætter jordemødrenes uddannelse. Jeg er enig i Bent Hansens betragtninger herom.