Dato:            20. november 2006

Kontor:         Sundhedsdokumentation

J.nr.:             2006-1010-84

Sagsbeh.:   TJN

Fil-navn:       Dokument 2

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 105 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 10. november 2006

 

Spørgsmål nr. 105:

"Ministeren bedes oplyse, hvorfor dødsfald som skyldes fejlmedicinering og fejlbehandling i sundhedsvæsnet ikke indgår i dødsårsagsregisteret? "

 

Svar:

Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

 

Ved registreringen af dødsårsager i dødsårsagsregistret skelnes mellem den tilgrundliggende dødsårsag og den umiddelbare dødsårsag. Det er den tilgrundliggende dødsårsag, der registreres. Praksis følger WHO’s regler på området. Den tilgrundliggende dødsårsag udtrykker den underliggende lidelse, der forårsager dødsfaldet og er ikke nødvendigvis identisk med den umiddelbare årsag til dødsfaldet.

 

I relation til fejlbehandling bør det bemærkes, at det i registreringssammenhæng er vanskeligt at skelne mellem komplikation og fejlbehandling. For komplikationer er der følgende muligheder for registrering i dødsårsagsregistret: 

 

·         Er dødsfaldet en følge af komplikationer efter behandling af en sygdom eller tilstand, som i sig selv er en plausibel dødsÃ¥rsag, registreres denne sygdom eller tilstand som tilgrundliggende dødsÃ¥rsag.

 

·         Er dødsfaldet en følge af komplikation ved behandling af en triviel sygdom eller en diagnostisk undersøgelse, registreres komplikationen som dødsÃ¥rsag.

 

·         I det meget sjældne forekomne tilfælde, hvor dødsfaldet er en følge af komplikation ved behandling eller undersøgelse af en endnu ikke diagnosticeret sygdom, registreres det som en fejlbehandling og kategoriseres under ulykker i dødsÃ¥rsagsregisteret. 

 

Såfremt fejlmedicinering er dødsårsagen, registreres dette i dødsårsagsregisteret under forgiftning, hvilket er klassificeret under ulykker i dødsårsagsregisteret.

 

I praksis er der ikke tradition for at konkludere, at dødsårsagen skyldes fejlbehandling alternativt forkert medicinering, før der foreligger en tilbundsgående undersøgelse. Der vil derfor alene være ganske få tilfælde, hvor det af dødsattesten fremgår, at dødsårsagen er fejlbehandling eller forkert medicinering.

 

Såfremt der er mistanke om, at dødsårsagen kan skyldes fejlbehandling tilkaldes politiet, der kan vælge at indlede en strafferetlig undersøgelse. På baggrund heraf foretages en retslægelig obduktion, der eventuelt kan fastslå, at dødsårsagen skyldes fejlbehandling.

 

I tilfælde af at Patientklagenævnet skal tage stilling til, om der f.eks. var tale om tjenstlig forsømmelse på baggrund af et patientforløb, bliver alene den sundhedsfaglige virksomhed behandlet. Patientklagenævnets afgørelse kommer ikke til at fremgå af dødsattesten, og vil derfor heller ikke indgå i dødsårsagsregisteret.