Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 23. februar 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. januar 2007 følger hermed socialministerens svar på spørgsmål nr. 90 (SOU Alm. del).

 

­

Spørgsmål nr. 90:

 

”Ministeren bedes oplyse i hvor mange tilfælde en udlejer anmodede fogedretterne om udsættelse af en lejer i 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse følgende:

• Hvor mange af disse udsættelser fogedretterne gennemførte?
• Hvad skete der med de sager, hvor udlejer anmodede om udsættelse, men hvor det ikke blev gennemført med fogedens hjælp?
• Hvad er Ã¥rsagen til henholdsvis anmodninger om udsættelse og gennemførte udsættelser?
• Hvordan er forsørgelsesforholdene for de lejere, som udlejer begærer udsat?
• Hvor mange af dem er pÃ¥ starthjælp, den særlige ungesats, kontanthjælp ramt af kontanthjælpsloftet eller den nedsætte kontanthjælpsydelse til ægtepar?
• I hvor mange sager har kommunen været underrettet om den truende udsættelse?
• I hvor mange sager havde kommunen i forvejen en social sag om familien?
• I hvor mange sager har kommunerne taget op til vurdering, om der var behov for hjælp til familien pÃ¥ grund af udsættelsen?
• I hvor mange sager har kommunen været til stede ved selve fogedforretningen?
• I hvor mange af familierne har der været børn under 18 Ã¥r?
• I omfang, at der ikke er findes viden til at besvare spørgsmÃ¥lene umiddelbart, vil ministeren sÃ¥ tage initiativ til en undersøgelse, der kan belyse spørgsmÃ¥lene?”

 

Svar:

 

Socialministeriet har forelagt Domstolsstyrelsen spørgsmålet, og Domstolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen kan bidrage med oplysninger vedrørende antallet af modtagne og afsluttede udsættelsesanmodninger, samt bidrage til besvarelsen af de to første underspørgsmål. Socialministeriet har modtaget følgende bidrag til besvarelsen fra Domstolsstyrelsen:

 

” Tabel 1 viser antallet af modtagne og afsluttede sager om umiddelbare fogedforretninger vedrørende huslejesager, privat bolig i perioden fra 2002 til 2005. Styrelsen har endnu ikke udarbejdet statistik for 2006.

 

Tabel 1: Antal modtagne og afsluttede sager om umiddelbare fogedforretninger vedrørende huslejesager, privat bolig i årene 2002-2005

 

 

Styrelsen udarbejder endvidere statistik om udfaldet af de afsluttede sager, jf. tabel 2 og 3, hvor de afsluttede sager i de enkelte år er opdelt på en række forskellige afgørelsestyper som absolutte tal (tabel 2) og procentuelt (tabel 3).

 

Tabel 2: Fordeling af de afsluttede sager på kategorierne ”gennemførelse”, ”afvist/nægtet fremme”, ”henvist”, ”tilbagekaldt” og ”sluttet i øvrigt” i årene 2002-2005

 

Note: I 2002 er der 170 af de afsluttede sager, der som følge af en it-teknisk fejl ikke indgår i denne statistik. Ved ”gennemførelse” forstås, at sagen er gennemført ved effektiv udsættelse med bistand fra fogeden, eller at der af fogedretten er fastsat en frist for lejers udflytning. Ved ”afvist/nægtet fremme” forstås, at sagen er blevet afvist af formelle grunde, eller nægtet fremme på baggrund af det under møde i fogedretten/på adressen fremkomne. Ved ”henvist” forstås, at sagen er blevet henvist til en anden fogedret – dvs. der har ikke fundet nogen realitetsbehandling sted. Ved ”tilbagekaldt” forstås, at sagen er blevet tilbagekaldt af rekvirenten (udlejer) evt. som følge af, at lejer har betalt en huslejerestance eller ”frivilligt” er fraflyttet. ”Sluttet i øvrigt” er en opsamlingskategori, der typisk dækker over, at der har været holdt et indledende møde i fogedretten, hvor fogedretten har udtalt, at der er grundlag for at fremme sagen, såfremt udlejer indbetaler 400,00 kr. til dækning af tillægsafgift.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 3: Procentuel fordeling af afsluttede sager i årene 2002-2005. De faktiske tal fremgår af tabel 2.

 

Note: Se note til tabel 2 i relation til, hvad der forstås ved de enkelte kategorier.

 

Det bemærkes, at en sag om umiddelbar fogedforretning vedrørende huslejesager, privat bolig som følge af indretningen af domstolenes sagsbehandlingssystemer, herunder valg af statistik metode og af bogføringstekniske årsager, ind i mellem kan optræde flere gange i statistikken som afsluttet.

 

Efter retsafgiftsloven § 17, nr. 2, jf. lovbekendtgørelse 2006-09-08 nr. 936 om retsafgifter, betales der således en grundafgift på 300,00 kr. i sager om umiddelbare fogedforretninger vedrørende huslejesager, privat bolig. Videre fremgår det af lovens § 19, at rekvirenten skal betale en ny grundafgift i sagen, når der er gået mere end 3 måneder efter, at den første grundafgift indtrådte.

 

Danmarks Domstole anser det i statistisk henseende og af bogføringstekniske årsager som en ny sag, når der betales ny grundafgift i en fogedsag.

 

Sager, der fremsendes til fogedretten på ny, vil derfor blive genåbnet og behandlet på samme sagsnummer, når grundafgiften i sagen holder. I de situationer, hvor der skal betales ny grundafgift, vil der i statistisk henseende være tale om en ny sag, hvorfor der ikke foretages genåbning. Derved vil den slags sager komme til at figurere som to sager i domstolenes statistikker og derved figurere to gange i tabel 1-3.

 

Domstolsstyrelsen har ikke mulighed for at oplyse det præcise antal af sager, der figurerer to gange i statistikkerne, men styrelsen vurderer, at der er tale om et relativt begrænset antal sager, idet en umiddelbar fogedforretning vedrørende huslejesager, privat ofte vil være afsluttet inden for 3-måneders fristen.

 

Styrelsen er i øvrigt i dialog med Socialministeriet om, hvordan statistikken, der belyser antallet af udsættelsessager og udfaldet heraf m.v., skal indrettes fremover.

 

Vi kan i den forbindelse også henvise til den undersøgelse om udsættelsessager, som Socialministeriet med bistand fra Domstolsstyrelsen gennemførte i maj-august 2006.”

 

Socialministeriet kan supplere med følgende:

 

Som ovenfor nævnt gennemførte Socialministeriet i samarbejde med Domstolsstyrelsen en undersøgelse af de udkørende fogedforretninger i de fem største fogedretter i perioden maj til august 2006. En udkørende fogedforretning afsluttes ved, at fogeden møder op på lejerens adresse for at foretage en fysisk udsættelse. Stikprøven omfattede 294 sager og formodes at afspejle forholdene på landsplan.

 

Undersøgelsen giver svar på nogle af de rejste spørgsmål, som Domstolsstyrelsen statistik ikke kan besvare. Nedenfor anføres spørgsmål og svar.

 

•  Hvad er Ã¥rsagen til henholdsvis anmodninger om udsættelse og gennemførte udsættelser

Undersøgelsen viser, at 94 pct. af de udkørende fogedforretninger er rejst på grund af betalingsmisligholdelse. Betalingsmisligeholdelse er en objektiv konstaterbar begrundelse for en udsættelse og er derfor forholdsvis enkel at afgøre. Der findes ikke oplysninger om, hvorvidt der i nogle tilfælde – udover betalingsmisligeholdelsen – også er tale om f.eks. brud på husordenen.

 

•  I hvor mange sager har kommunen været underrettet om den truende udsættelse?

Fogedretterne har i samtlige sager, der indgår i undersøgelsen, underrettet kommunerne om fogedforretningen. Fogedretternes administrative system udskriver automatisk et underretningsbrev til kommunen, hvis fogeden vælger det, både når sagens parter indkaldes til første møde i fogedretten, og når der fastsættes dato for en udkørende fogedforretning. Undersøgelsen viser, som nævnt, at kommunerne underrettes i alle de undersøgte sager. Spørgsmålet om underretningspraksis er et af ønskerne til forbedringer af Domstolsstyrelsens statistik over udsættelsessagerne.

 

•  I hvor mange sager har kommunen været til stede ved selve fogedforretningen?

Undersøgelsen viser, at kommunerne er til stede i knap 5 pct. af sagerne – enten ved det indledende retsmøde (4,4 pct.) eller ved fogedforretningen (0,3 pct.). Hvis man alene ser på sager, hvor der er børn i husstanden er kommunen til stede i godt hver femte sag (idet der er tale om få sager, er andelen behæftet med usikkerhed).

 

• I hvor mange af familierne har der været børn under 18 Ã¥r?

Fogederne blev i undersøgelsen bedt om at oplyse, om der var børn i husstanden. Der var børn i husstanden i 9 pct. af sagerne, ingen børn i husstanden i 47 pct. af sagerne, og i 44 pct. af sagerne var det uoplyst, om der var børn i husstanden. Det kan ikke afvises, at der blandt de 44 pct. uoplyste sager var husstande med børn. Fogederne indsamler ifølge Domstolsstyrelsen kun de oplysninger, der skønnes at være relevante og nødvendige for sagens afgørelse. Når det ikke kan oplyses, om der er børn i husstandene i 44 pct. af sagerne, kan dette skyldes, at fogederne ikke har vurderet spørgsmålet som værende relevant. Spørgsmålet om børn i husstanden er også et af de punkter, hvor jeg gerne ser forbedringer af Domstolsstyrelsens statistik.

 

• Hvordan er forsørgelsesforholdene for de lejere, som udlejer begærer udsat?

Af ovenstående svar fremgår, at en del af de personer, der udsættes, har børn at forsørge. Vi kender ikke disse personers konkrete økonomi, men jeg vil gerne understrege, at kommunerne har en speciel forpligtelse til at yde særlig støtte til børn med behov herfor.

 

Vi har ikke i dag statistiske oplysninger, der kan belyse indkomstforholdene for de udsatte lejere, men det er et forhold, jeg ønsker at rette op på, så hurtigt som muligt. Jeg er enig i, at vi skal prøve at få et billede af, hvad det er for nogle personer, der holder op med at betale deres husleje. Vi skal blandt andet vide noget om deres forsørgelsesgrundlag og noget om hvilke ændringer i deres situation, der har resulteret i, at de mister styringen af deres økonomi og ikke længere betaler eller kan betale deres husleje.

 

Jeg vil også gerne vide, hvad der sker med de mennesker, der sættes ud. Hvor flytter de hen? Får de styr på deres liv, eller er der tale om begyndelsen på en ”social deroute”?

 

Jeg har taget kontakt til Socialforskningsinstituttet med henblik på at få gennemført en mere dybtgående belysning af udsættelsessagerne. Jeg håber, at det vil være praktisk muligt hurtigt at få gennemført en undersøgelse, der kan give fyldestgørende svar på de rejste spørgsmål og mange flere.

 

 

 

Eva Kjer Hansen  

 

 

 

/Lise Nielsen