Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

Dato: 23. januar 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. december 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 81 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 81:

 

”Ministeren bedes kommentere den fortrolige henvendelse fra H.H. vedrørende en konkret sag, jf. alm. del - bilag 131.”

 

 

Svar:

 

Da jeg ikke kan træffe afgørelse i enkeltsager, har ministeriet den 21. december 2006 videresendt den fortrolige henvendelse fra H.H. til eventuel videre foranstaltning i Ankestyrelsen. Socialministeriet har i brevet til Ankestyrelsen henvist til Ankestyrelsens egen-drift bemyndigelse efter servicelovens § 65, som blev styrket i forbindelse med anbringelsesreformen. Ankestyrelsen kan herefter selv vurdere, om der er grundlag for at tage sagen op med henvisning til, at kommunens indsats ikke er tilstrækkelig.

 

H.H. stiller i sin henvendelse en række spørgsmål til servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge. Således ønsker H.H. blandt andet oplyst, om en kommune i en periode kan acceptere, at en for kommunen ukendt familie varetager ansvar og tilsyn med en ung, der ikke er anbragt udenfor hjemmet. I den forbindelse ønsker H.H. ligeledes oplyst, om det er den unges egen familie, eller kommunen der har forsørgelsespligten overfor den unge.

 

Hvis et barn eller en ung ikke er anbragt udenfor hjemmet, er det som udgangspunkt forældremyndighedsindehaveren, der har ansvaret og forsørgelsespligten overfor barnet eller den unge.

 

Kommunen har derimod en generel pligt til at være opmærksom på omstændigheder, der giver formodning om, at barnet eller den unge har behov for individuel støtte. Hvis det vurderes, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, herunder behov for en anbringelse, skal kommunen foretage en grundig undersøgelse af barnets eller den unges forhold.

 

Hvis det vurderes, at barnet eller den unge skal anbringes udenfor hjemmet, vil forældremyndighedsindehaverens forsørgelsespligt overgå til kommunen.  Dette indebærer, at nogle af de ydelser, som forældrene normalt vil give deres børn, som fx lommepenge og tøj, må afholdes af kommunen under anbringelsen.

 

H.H. ønsker herudover oplyst, om en ung selv kan bede om at blive anbragt uden for hjemmet, og om den unge i den forbindelse også selv vil kunne vælge, hvor den unge ønskes anbragt.

 

Et barn eller en ung kan altid henvende sig til kommunen, hvis den pågældende har et ønske om at blive anbragt uden for hjemmet. En sådan henvendelse er dog ikke ensbetydende med, at barnet eller den unge bliver anbragt uden for hjemmet. Kommunen skal i sådanne sager vurdere, om der er grundlag for at undersøge sagen nærmere. Hvis kommunen vurderer, at der bør foretages en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold, skal undersøgelsen indeholde en afklaring af barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold. En grundig og kvalificeret afdækning af barnets eller den unges situation fra starten skal sikre, at barnet eller den unge får den støtte, der er brug for. Dernæst skal det sikres, at barnet eller den unge, familien og netværket inddrages under hele forløbet, således at det sikres, at de rigtige oplysninger ligger til grund for de beslutninger, der tages.

 

Kommunen har en pligt til at tilbyde barnet eller den unge en samtale, inden der træffes en afgørelse, der berører barnet eller den unge. Dvs. at barnet eller den unge bl.a. skal tilbydes en samtale, inden der træffes afgørelser om iværksættelse af en foranstaltning, valg af anbringelsessted m.v.

 

Barnet eller den unges opfattelse, skal tillægges en passende vægt. Det betyder, at barnets eller den unges opfattelse bør tillægges betydning i den samlede vurdering af, hvilken afgørelse der skal træffes. Dette indebærer dog ikke en pligt for kommunen til at følge barnets eller den unges holdning og ønsker. Der kan være faglige overvejelser, der umuliggør opfyldelsen af barnets eller den unges ønsker.

 

Endvidere ønsker H.H. oplyst, om et barn eller en ung har ret til at lade sig bistå af andre.

 

Børn og unge har ikke i dag en klar ret til at lade sig bistå af andre. Derfor fremsættes der i denne folketingssamling et lovforslag, hvori det foreslås, at børn og unge får en lovfæstet ret til på et hvert tidspunkt af sagens behandling at medtage en bisidder til møder i kommunen eller Ankestyrelsen i forbindelse med en sag om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11. En sådan ret for barnet eller den unge kræver ikke samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.

 

Endelig ønsker H.H. oplyst om et barn eller en ung kan få aktindsigt i sin egen sag.

 

Efter de almindelige forvaltningsretlige regler, er det som udgangspunkt forældremyndighedsindehaveren, der udøver partsrettighederne for børn og unge under 18 år. Børn og unge under 18 år har dog mulighed for at få aktindsigt, hvis forældremyndighedsindehaveren giver samtykke til det.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Jessie Brender Olesen