Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

Dato: 25. januar 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 14. december 2006 følger hermed Socialministerens svar på spørgsmål nr. 75-78 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 75:

 

”Ministeren bedes punkt for punkt beskrive lovgrundlag, andre regler og praksis, fra en myndighed bliver opmærksom på, at et barn muligvis er offer for menneskehandel, og til det barn er i et beskyttet tilbud.”

 

Svar:

 

Ansvaret for udenlandske børn uden lovligt ophold eller asylansøgere hører som udgangspunkt under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og jeg har derfor bedt om et bidrag derfra.

 

Spørgsmål nr. 76:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvilke fagpersoner, der efter ministerens opfattelse, kan og bør varetage opgaven med at beskytte børn, der er mulige ofre for menneskehandel herunder beskytte dem mod, at de selv løber væk, dels mod at nogen kommer og bortfører dem, og mod at de bliver udsat for trusler via telefon m.v.”

 

Svar:

 

Ansvaret for udenlandske børn uden lovligt ophold eller asylansøgere hører som udgangspunkt under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og jeg har derfor bedt om et bidrag derfra.

 

Spørgsmål nr. 77:

 

”Ministeren bedes oplyse, om det er i overensstemmelse med FN´s børnekonvention, hvis Danmark anbringer børn, der er mulige ofre for menneskehandel, på sikrede institutioner, hvor de øvrige børn er anbragt pga. kriminalitet?”

 

Svar:

 

Børn, der opholder sig her i landet uden lovligt opholdsgrundlag, hører som udgangspunkt under udlændingemyndighedernes ansvar, og de vil normalt blive anbragt på asylcentret Gribskov. I de tilfælde, hvor udlændingemyndighederne ikke har tilstrækkelige hjælpemuligheder i deres regi, kan kommunen træde til med hjælp, der ydes efter principperne i serviceloven.

 

Det betyder, at når det er nødvendigt for at undgå, at barnet eller den unge skader sig selv, kan barnet/den unge anbringes på en sikret institution. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de sikrede institutioner ikke kun er beregnet til børn og unge, der er kriminelle. Det er generelt muligt at anbringe børn på sikrede institutioner for en observationsperiode, eller fordi der er risiko for, at de ellers vil skade sig selv. De sikrede afdelinger rummer således børn og unge med forskellige problemstillinger.

 

Jeg mener, at det er i overensstemmelse med børnekonventionen, at vi i videst muligt omfang beskytter børnene mod at gøre skade på sig selv.

 

Spørgsmål nr. 78:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvilken myndighed der betaler udgiften til anbringelse af børn, der er mulige ofre for menneskehandel.”

 

Svar:

 

Mindreårige, der søger om asyl eller opholder sig ulovligt her i landet, hører under udlændingemyndighedernes område. Det er derfor udlændingeloven, der danner rammen om hjælpen til disse børn.

 

Hvis udlændingemyndighederne ikke har tilstrækkelige hjælpemuligheder i forhold til et konkret barn, ydes der hjælp efter principperne i serviceloven. Hjælpen betales dog stadig af udlændingemyndighederne. Det er således Udlændingeservice, der betaler for eventuelle anbringelser, herunder anbringelser på sikrede institutioner.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Nina Eg Hansen