Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 9. februar

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 14. december 2006 følger hermed socialministerens svar på spørgsmål nr. 73 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 73:

 

”Ministeren bedes, gennem et antal eksempler eller en tabelopstilling belyse, hvor meget et par, hvor begge er på mellemste førtidspension (efter de "gamle regler") vil få ud af det økonomisk, såfremt den ene person får arbejde. Det ønskes endvidere oplyst, hvordan resultatet påvirkes, hvis den ene eller begge pensionister har betydelige udgifter til medicin og anden behandling (f.eks. fysioterapi).”

 

 

Svar:

 

Førtidspension efter reglerne fra før 1. januar 2003, består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Hertil kommer invaliditets-, erhvervsudygtigheds-, førtidsbeløb og ekstra tillægsydelse, afhængig af pensionstypen samt særlige tillæg, fx helbredstillæg. De nævnte tal nedenfor er 2007 tal.

 

En førtidspensionist efter den gamle ordning, vil tillige være berettiget til en række andre særlige målrettede ydelser, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det gælder fx boligydelse, børnetilskud til pensionister mv.

 

Førtidspensionen er en forsørgelsesydelse, der er målrettet personer, som på grund af en nedsat erhvervsevne ikke kan forsørge sig selv. Hvis man selv eller ens ægtefælle er i stand til at have en betydelig indtægt ved siden af pensionen, er forsørgelsesbehovet mindre, og derfor indtægtsreguleres pensionen.

 

Der er mulighed for at arbejde i et vist omfang, samtidig med at der modtages førtidspension. Det er alene grundbeløbet, pensionstillægget og de særlige målrettede tillæg, der nedsættes på grund af indkomst. Desuden er det muligt at gøre pensionen hvilende og arbejde i et større omfang. Hvis omstændighederne taler for det, kan der tilkendes invaliditetsydelse i en periode, hvor pensionen er gjort hvilende. Invaliditetsydelsen udgør årligt 29.088 kr. Ydelsen er ikke skattepligtig og indtægtsreguleres ikke.

 

Førtidspensionens særlige tillæg, pensionstillægget og grundbeløbet aftrappes i forlængelse af hinanden, således at det undgås, at en ekstra indtægt kan føre til samtidig aftrapning af flere beløb. Det betyder fx, at indtægtsreguleringen af pensionstillægget først sætter ind, når de særlige tillæg (fx helbredstillægget), der afhænger af den personlige tillægsprocent, er bortreguleret.

 

Nedenstående tabel 1 viser de økonomiske konsekvenser ved forskellige arbejdsindkomster for et ægtepar, hvor begge modtager mellemste førtidspension.

 

Tabel 1. Indkomstfremgang efter skat ved varierende supplerende indtægt for et ægtepar (A og B), hvor begge modtager mellemste førtidspension og den ene (A) har supplerende arbejdsindtægt

 

 

A har årlig supplerende indtægt (ekskl. bidrag til ATP og arbejdsmarkeds Pension)	0 kr.	32.000 kr.	57.200 kr.	64.000 kr.	128.000 kr.	200.000 kr.
Samlet indbetaling til ATP og arbejdsmarkedspension	5.851 kr.	5.851 kr.	5.851 kr.	5.851 kr.	5.851 kr.	5.851 kr.
A og B modtager i samlet førtidspension	230.562 kr.	230.562 kr.	230.562 kr.	230.562 kr.	229.362 kr.	202.422 kr.
Samlet indkomst	236.413 kr.	268.413 kr.	293.613 kr.	300.413 kr.	363.213 kr.	408.273 kr.
Disponibel indkomst, efter ATP, AM og indkomstskat	194.198 kr.	212.487 kr.	226.890 kr.	230.777 kr.	266.621 kr.	291.280 kr.
Den personlige tillægsprocent udgør	100 pct.	100 pct.	74 pct.	67 pct.	0 pct.	0 pct.
Indkomstfremgang efter skat i forhold til situation uden supplerende arbejdsindtægt	0 kr.	18.289 kr.	32.692 kr.	36.979 kr.	72.423 kr.	97.082 kr.

 

 

Som det fremgår af tabellen, er der indbygget incitamenter i systemet, som gør det fordelagtigt at arbejde også for pensionister. Det skal understreges, at tabellen alene viser de økonomiske konsekvenser i forhold til førtidspension og ikke de afledte konsekvenser i forhold til fx boligstøtte, helbredstillæg m.v. Effekten i forhold til disse ydelser afhænger helt af de individuelle forhold som fx huslejeniveau, faktiske medicinudgifter m.v.

 

Mellemste førtidspension efter den gamle ordning kunne tilkendes personer, hvis erhvervsevne var varigt nedsat med omkring 2/3. Det er ikke sådan, at man kan vælge mellem førtidspension eller et fuldtidsarbejde. Derfor er det også lidt misvisende, at vurdere de økonomiske incitamenter til at være fuldtidsbeskæftiget (jf. eksemplet med 200.000 kr. i arbejdsindkomst) frem for førtidspensionist. Her vil det være relevant at overveje hvilende pension og eventuelt invaliditetsydelse eller alternativt at frakende pensionen, hvis betingelserne herfor ikke længere er til stede.

 

Når den personlige tillægsprocent nedsættes til 0 på grund af supplerende arbejdsindkomst, er konsekvensen, at der fx ikke kan udbetaltes helbredstillæg til dækning af medicinudgifter og andre sundhedsrelaterede udgifter. En pensionist, som har betydelige udgifter hertil, vil derfor alt andet lige have en mindre økonomisk fordel ved at være i beskæftigelse, da vedkommende selv skal betale disse udgifter helt eller delvist. Tilsvarende gælder i forhold til boligydelsen, som også nedsættes i takt med stigende indkomst. Dette gælder imidlertid også for et par, hvor fx kun den ene modtager førtidspension, mens den anden er i beskæftigelse.

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen  

 

 

 

/Bent Nielsen