Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

LKR/ J.nr. 2006-4530

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 20. december 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. december 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 69 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 69:

 

”Ministeren bedes kommentere den fortrolige henvendelse, jf. alm. del - bilag 119, og vil ministeren i forlængelse heraf arbejde på en vejledning til kommunerne, så de får kendskab til de regler, som angiveligt er til stede?”

 

 

Svar:

 

Henvendelsen fortæller, at en forælder til et CI-barn har oplevet, at det er svært at få den rette hjælp til at træne barnet i talesprog.

 

Denne problemstilling har jeg hørt fra flere sider efter besvarelsen af spørgsmål S 205-209 og S 448-451. Blandt andet er jeg blevet kontaktet direkte af den person, der har sendt vedlagte henvendelse. Derudover er jeg blevet kontaktet af Decibel, Landsforeningen for børn med cochlear implant, der også gør opmærksom på problemstillingen.

 

Det er vigtigt, at forældrene har adgang til den rette hjælp og støtte i forhold til et barn, der har fået et CI. Det gælder både, når det vurderes, at barnet har brug for undervisning i talesprog alene – og når barnet har brug for undervisning i talesprog støttet med tegn eller tegnsprog.

 

Jeg har derfor, på baggrund af ovenstående henvendelse fra Decibel, sagt ja til at mødes med foreningen i starten af 2007.

 

Samtidig vil Socialministeriet gennemføre en afklaring af, hvilke problemstillinger forældre til et barn med et CI oplever. I denne afklaring vil Socialministeriet inddrage alle relevante parter, heriblandt Decibel.

 

Denne afklaring vil danne baggrund for en vurdering af, hvordan problemet bedst håndteres. En mulighed var at udarbejde en vejledning til kommunerne i, hvilken hjælp et CI-barn har brug for, i forhold til at udvikle et talesprog. En anden mulighed er, at kommunen i samarbejde med sygehusvæsenet laver en plan for det enkelte barn, der sikrer barnet den rette hjælp fra operationen og fremefter.

 

Jeg vil dog fortsat slå fast, at det for mig er afgørende, at det er barnets behov, der er i centrum. Alle tiltag skal derfor tage udgangspunkt i en konkret vurdering af det enkelte barns behov.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Karin Ingemann