Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 14. december 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. november 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 56 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 56:

 

”Ministeren bedes kommentere følgende:

En hjerneskadet kvinde har fået tildelt 15 timer pr. måned til en ledsagerordning. Endvidere er hun tildelt timer til hjemmevejledning. Ledsagerordningen er beregnet til at hun kan komme i biografen, til modeopvisninger, til foredrag, overvære politiske diskussioner (f.eks. i TV) m.m.

Det er af afgørende betydning for hende, at de indtryk, hun bliver udsat for ved ovennævnte aktiviteter, bliver talt igennem med hende i umiddelbar forlængelse af arrangementet, idet hun er meget indstillet på at få så præcis en oplevelse som muligt. En oplevelse hun kun kan få gennem samtale og diskussion. Imidlertid har kommunen præciseret, at en § 73 ledsager ikke må komme i den hjerneskadedes lejlighed. I stedet må de begge gerne, som det blev sagt, tage hen til Føtex og her sidde i restauranten og tale tingene igennem.

Bortset fra, at det vil være umuligt at sidde i en restaurant efter en biograftur og tale forløbet igennem – alene på grund af den forekommende støj og uro – virker det helt forkert, at en ledsager ikke må gå med indenfor med det formål at skabe en korrekt forståelse og en positiv oplevelse.

Spørgsmålet er derfor, om det er korrekt, at tolke serviceloven på en så restriktiv måde?

Alternativt må spørgsmålet være, hvorledes man så skal løse et påtrængende problem for en stort set velfungerende senhjerneskadet, hvis største ønske er at kunne følge med i en typisk dansk hverdag?”

 

 

Svar:

Indledningsvis skal det bemærkes, at der er taget udgangspunkt i, at der er tale om en ledsager bevilget efter servicelovens § 78 frem for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 73, idet der tales om 15 timers ledsagelse om måneden.

 

Formålet med ledsageordningen er at sikre, at personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet, får mulighed for at komme hjemmefra, f.eks. for at gøre indkøb eller deltage i sociale og kulturelle aktiviteter uden at skulle være afhængig af familie eller venner.

 

Det kan oplyses, at det hverken fremgår af servicelovens § 78, eller bemærkningerne til denne bestemmelse, at ledsageren ikke må komme i den ledsagedes bolig. Et sådant forbud vil, efter min opfattelse, i praksis ikke være muligt at efterleve, idet ledsageren jo hjælper med f.eks. at få overtøjet af og på m.v. i forbindelse med ledsagelsen.

 

I forhold til den konkrete sag må jeg henvise til, at borgeren kan klage over kommunens afgørelse til Det Sociale Nævn. Nævnets afgørelser er som udgangspunkt endelige, men Ankestyrelsen kan vælge at behandle spørgsmål af generel eller principiel karakter.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Karin Ingemann